Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.10.2020, Side 258
Að ÞEKKJA SiNN ViTJuNARTÍMA
263
og hefðbundnari í stíl. Eitt af megineinkennum hennar er ákveðinn drungi
sem helgast af því að aðalpersónan Halldór er þunglyndur og kvíðinn en stór
hluti frásagnarinnar er lýsing á hugsunum hans og því sem hann langar til
eða hyggst gera en kemur aldrei í verk. Við nánari skoðun kemur þó í ljós að
skáldsögurnar tvær eiga fjölmargt sameiginlegt. Þar vegur einna þyngst, auk
þeirrar staðreyndar að þær urðu til samhliða, að báðar gerast þær í Reykjavík
um miðjan fimmta áratug síðustu aldar – í ört vaxandi borg í nútímavæddum
heimi á tímum heimsstyrjaldar – og fjalla um unga karlmenn í djúpri sjálfs-
myndar- og tilvistarkreppu sem tengist kynverund þeirra og karlmennsku.
Eitt aðalvandamál Bubba er kynferðislegar langanir hans og samskipti
við konur. Hann segist hafa kynnst kynlífi mjög snemma og sterklega er
gefið í skyn að hann hafi sofið hjá flestum vinnukonum föður síns en móðir
Bubba lést þegar hann var barn.12 Hann ýmist fyrirlítur konur eða fær þær
á heilann og kynlíf veldur honum miklum hugarkvölum. Þegar sagan hefst
hefur hann heitið sjálfum sér því að stunda skírlífi í því skyni að koma á jafn-
vægi í sálarlífi sínu en sú áætlun fer úrskeiðis þegar hann hittir Önnu, stúlku
sem vekur hjá honum áður óþekktar tilfinningar. Þau eiga saman nokkrar
hamingjuríkar vikur en er svo stíað í sundur af móður Önnu eftir að hún
kemst að því að Bubbi á son sem hann neitar að gangast við; afrakstur stuttra
kynna hans við stúlkuna Bíbí. Í bókinni eru engar opinskáar lýsingar á sam-
kynja löngunum en eins og Dagný Kristjánsdóttir og Jón Karl Helgason
hafa bent á gefur ýmislegt í frásögn Bubba til kynna að hin raunverulega rót
kynverundarkreppu hans sé að hann hrífist af körlum, ekki síst síendurtekin
orð hans um að hann sé „ekki alls kostar heilbrigður unglingur andlega“,
að hann streitist á móti „heilbrigðum löngunum“ sínum og að hann vilji
„sameina hvatir [s]ínar hinu heilbrigða, tilgangsríka lífi“ (E 26–28). Slíkt
tal minnir um margt á lýsingar læknavísinda á samkynhneigð á 19. öld og
fram á þá tuttugustu, eða réttara sagt hinu eðlilega og náttúrulega gagnkyn-
hneigða fjölskyldulífi sem samkynhneigt fólk þyrfti að tileinka sér. Dagný
bendir auk þess á að margt í afstöðu Bubba til kvenna og hans sjálfs megi
skýra með kenningum sálgreiningar um bælingu: hann neitar að horfast í
augu við og viðurkenna líkamlegar frumhvatir sínar.13
Vandamál Bubba helgast einnig af því að hann getur ekki orðið, eða vill
Kellman, The Self-Begetting Novel, New York: Columbia university Press, 1980.
12 Elías Mar, Eftir örstuttan leik, Reykjavík: Víkingsútgáfan, 1946, bls. 46–47. Hér eftir
verður vísað til skáldsögunnar í meginmáli með bókstafnum E á undan blaðsíðutali.
13 Dagný Kristjánsdóttir, „Sýnt en ekki gefið“; Jón Karl Helgason, „Deiligaldur
Elíasar“, bls. 125–128.