Úrval - 01.06.1948, Qupperneq 29

Úrval - 01.06.1948, Qupperneq 29
OF MARGT FÓLK 27 sérfræðingar benda á, að aukin uppskera af völdum gerfiáburð- ar sé ekki öll þar sem hún er séð. Næringargildi þeirrar uppskeru, sem knúin er fram með gerfi- áburði sé ekki eins mikið. Hefting örfoks og sand- græðsla getur stuðlað að auk- inni matvælaframleiðslu. En dæmin um rányrkju mannsins og eyðingu frjómoldarinnar eru sorglega mörg og fer sífjölg- andi. Jafnvel í Bandaríkjunum, sem talin eru vakandi og á verði í þessu efni, er ástandið ömurlegt. Á hverjum sólahring eyðist af örfoki og regni jafngildi 200 af beztu 40 ekra jörðum landsins. Á hverju ári sópast frjómoldin burt af háifri miljón ekra. Sérfræðingar vara alvarlega við því, að maðurinn gangi nú mjög á höfuðstól sinn að því er frjómoldina snertir. Hin svarta frjómold í hveitihéruðum Rúss- lands og gresjurnar í Mið-Asíu eyðast nú mjög af örfoki. Jan Smuts, forsætisráðherra Suður-Afríku, segir, að örfokið sé eitt alvarlegasta vandamál landsins. I Ástralíu og Suður- Ameríku er ástandið sagt verra en í Bandaríkjunum. Stundum má heyra þá full- yrðingu, að sjórinn sé ótæmandi uppspretta matvæla. En jafnvel auðugustu fiskimið gefa ekki meira en eitt pund af fiski á hverja ekru sjávar. Berið það saman við maísakrana í Indiana í Bandaríkjunum, sem gefa af sér 2000 pund af maís og þá munuð þið sjá, að þaðan er ekki mikils að vænta. Eftir því, sem bezt verður séð, er því full ástæða til að ætla, að fólkið á jörðinni verði að þola hungur um langa framtíð vegna þess að það er of margt til að jörðin geti fætt það. Þetta eru ekki glæsilegar framtíðarhorfur og þær munu vafalaust vekja margar ugg- vænlegar spurningar í hugum okkar Ameríkumanna. Sú fyrsta verður sennilega: „Fyrst öðrum þjóðum — t.d. Kínverjum, Indverjum og Rúss- um — f jölgar svo mikið, verða Bandaríkin þá ekki að auka fólksfjölda sinn, ef þau eiga ekki að verða undir í barátt- unni?“ Svarið er nei. Frá hernaðar- legu sjónarmiði er offjölgun aðeins til að veikja hverja þjóð. Matvæli og útbúnaður nútíma- hers fæst af því, sem íbúar landsins framleiða umfram eigin
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.