Úrval - 01.06.1948, Qupperneq 91

Úrval - 01.06.1948, Qupperneq 91
SJÁLFSÆVISAGA MANNSINS 89- unum, eru þó fæturnir engu þýðingarminni. Það var fyrst og fremst hinum fráu fótum mínum að þakka, að ég slapp við hlutskipti gorillaapans. Hann hefur hvorki liprar hend- ur né styrka fætur, heldur eru allir útlimir hans svipaðir að styrk og fimi. Þegar forfeður mínir hurfu ofan úr trjánum, þurftu þeir ekki að nota hendurnar til að hanga í greinunum, og ekki þurftu þeir heldur að styðja sig við þær. Hendurnar voru því lausar og liðugar og þeir gátu notað þær í margskonar til- gangi, stundum til illverka, en oft til gagns og djarfra tilrauna. Og það voru í raun og veru þess- ar hendur sem ollu umskiptun- um og skópu menninguna. Afstaða handar og fótar er athyglisverð. Fóturinn er eins og manneskja, sem fórnar sér fyrir gott málefni og hlýtur ekkert hrós f yrir. Fótur mannsins er einstætt fyrirbrigði náttúrunnar, en hönd hans er aðeins fullkomnari en apalopp- an. Þegar talað er um, að mað- urinn geti beitt verkfærum með höndunum, gleymist sú stað- reynd, að ef hann gæti ekki hreyft sig úr stað með fótun- um einum saman gæti hann ekki flutt verkfæri til, nema með því að bera þau í munninum. Fætur mannsins hafa þróast hægt allan þennan langa tíma, meðan hann var að yfirgefa trén og fór að hafast við niðri á jörðinni. Margir kunna að ætla, að það hafi verið miklum erfiðleikum bundið að samlaga sig hinu nýja lífi, en svo þarf ekki að vera. Forfeður naínir höfðu mjög þroskaða þefskynj- un og ágæta sjón- Þessir hæfi- leikar voru nokkurskonar leyni- vopn, sem þeir höfðu framyfir önnur dýr niðri á jörðinni. Þess ber og að gæta, að hættu- legustu rándýrin leituðu aðal- lega bráðar að næturlagi. For- feður mínir voru vanir að klifra í trjánum og gátu því auðveld- lega komizt undan tígrisdýrum og öðrum rándýrum. Frá upphafi fóru þessir fyrr- verandi skógarbúar saman í hópum og lifðu á því æti, sem þeir rákust á. Auk eggja, aldina og hneta, hafa þeir vafalaust gætt sér á korngresi sléttanna. Þeir voru of óvanir lífinu á slétt- unum til þess að geta orðið mikl- ir veiðimenn þegar í stað. Hópurinn fór hægt yfir og aflaði sér matar á leiðinni. Mæð-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.