Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1855, Qupperneq 43

Skírnir - 01.01.1855, Qupperneq 43
England. FRJETTIR. 45 þú ýmsa gripi, skammbissur, silfurskeibar og ýmsan borbbúnab annan. Kenndi Eae gripina, ab þar var á fangamark Jóns Frank- líns ok þeirra fjelaga; 'spyr hann nú Skrælingja spjörunum úr, og sögbu þeir honum, aí> þeir hefbu sjeí) fyrir nokkrum vetrum síban menn koma fótgangandi yfir ísinn þangab til lands, og draga bát eptir ísnum; menn þessir dvöldu þar nokkra stund , en ekki höffeu þeir samgöngur viö Skrælingja, kvábust því Skrælingjar ekki hafit hafa framar kynni af mönnum þessum. Um vorib fundu þeir lík af nokkrum mönnum, og tóku þeir þá allt sem þeir fundu fjemætt. Skrælingjar seldu dr. Rae gripina í hendur, og sá hann ab þeir kunnu ekki ab meta silfrib, en skammbissurnar vildu þeir gjarnan eiga, því þeir eru góbir veibimenn og lifa af veiöiskap sínum. Land Skrælingja er óyrkt, enda er þar svo kalt, ab ekkert gras yex þar a?) kalla má, þó þykir þeim vænt um landib, og unna mjög ætt- jörbu sinni, og segja ab þab sje hib bezta land undir sólunni. Skræl- ingjar búa í snjóhúsum á vetrum, og hlaba þau úr klakahnausum; þar búa þeir margir saman; ekki vita menn, hvort þeir taki sjer konur og lifi vib þær eins og aörir menn, eba þeir lifi í lausung saman, því ekki sjá menn neinn vott þess, ab hjá þeim sje hjúskap- arlíf; þeir eru klæddir bjarndýrsfeldum og selskinnsbjálfum, því þab hafa þeir nægst til. A vetrum, þegar styttir upp hríbina, fara þeir út úr kofum sínum, og skjóta seli, birni og hræfugla; ef þeim heppnast vel veibin, þá jeta þeir meir en hveijir fimm menn aörir, þeir sem fullkomnir matmenn eru; en þeir þola líka sult í heila viku án þess þeim bregbi. Skrælingjar eru í rauninni góblyndir menn; en þeir kunna enga mannasibu, og þess vegna þykir þeim ekkert fyrir afc drepa ókunna menu ebur ræna þá, ef þeim býbur svo vií> aö horfa, en engan óskunda gjöra þeir kunningjum sínum og vildarmönnum. Englendingar eiga nýlendur í öllum heimsálfum, en þó eru þær langvoldugastar í Austurheimi. þess var getib í fyrra, ab ný- lendur þessar fengu nýja stjórnarbót, er breytti þeirri, sem Vil- hjálmur fjórfei Engla konungur gaf þeim 1834, og þá var ekki lengur rábin en 20 ár. Tíminn var því á enda 1854, og hin nýja stjórn- arbót varb ab lögum 30. apríl þetta ár. Upphaf til þessa volduga ríkis Englendinga var lítií) í fyrstu: nokkrir kaupmenn keyptu þar
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.