Húnavaka

Ataaseq assigiiaat ilaat

Húnavaka - 01.05.1972, Qupperneq 76

Húnavaka - 01.05.1972, Qupperneq 76
74 HÚNAVAKA tveggja km. leið. Mjólkinni var dælt jafnóðum í burt, sem sagt hlaupið yfir tankvæðingarstigið. Til baka fékk karl svo mysu, sem leidd var beint í drykkjarker kúnna, og drukku þær um 100 lítra á dag hver, eða sem svarar 6 fóðureiningum, en fengu ekkert vatn. Þetta fyrirkomulag hafði reynzt með ágætum í þrjú ár, og var komið á 6 stöðum öðrum. Það sem vakið hafði athygli okkar, var hve byggingar voru gamlar, og vel viðhaldið, reynt hafði verið að lagfæra og gera þær þægilegri, en nýbyggingar sáust vart, það sem af var ferð okkar. En nú áttum við að kynnast öðru, þ. e. svæðum, sem liöfðu verið þurrkuð upp — numin úr djúpi — og gerð byggileg á tiltölulega fáum árum. Um langan aldur hefur hafið hrifsað stórar spildur úr landinu, og er það svæði, sem nú er Suðursjór langstærst. Það er ekki fyrr en á 13.—15. öld, sem fólkinu tekst að halda uppi raunhæf- um vörnum gegn ágengni hafsins, og enn síðar, sem land er sótt í greipar þess. Árið 1891 setti ungur verkfræðingur, C. Lely að nafni, fram áætlun um lokun Suðursjávar með stíflu, og í framhaldi af því uppþurrkun vissra svæða með hleðslu hringmyndaðra garða, þar sem vatninu yrði dælt burt. Þessi áætlun náði samþykki þings og stjórnar 1918, og 28. maí 1932 kl. 13.02 var síðasta opinu lokað á hinni miklu Suðursjávar- stíflu. Nú er Suðursjór svo til ósaltur, og búið að þurrka upp um 122.000 ha. og áætlað að taka um 100.000 ha. í viðbót. Við förum nú um svæði, sem nefnist Norðausturpolder, (polder þýðir uppþurrkað land) sem þurrkað var á árunum 1937—42. Þar er öllu landi skipt í spildur 20—50 ha. að stærð, og síðan leigt með húsum, en ríkið annast uppþurrkun og allan undirbúning fyrir sjálft landnámið. Staðsetningu þorpa og bæja, er þannig hagað að allir, er landbúnað stunda, eigi ekki nema fárra km. leið til þeirra. Einnig kynntumst við þessu landnámi á frumstigi, eða þar sem ríkið vinnur að undirbúningi, bæði með uppþurrkun og ræktun. Var það í austur Flevolandi, sem er um 56.000 ha. Þarna var lokið við að dæla burt vatninu 1957, og nýbyrjað að skipta landi til leigj- enda, en mest af svæðinu á undirbúningsstigi. Raps er mikið notað á fyrstu árunum, og sáum við m. a. 2.900 ha. akur, á að líta, sem gult þykkt teppi, svo langt sem augað eygði. Þetta landnáms- og upp- byggingarstarf er svo umfangsmikið, að því verður eigi gerð næg skil hér að sinni, en ef til vill síðar.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Húnavaka

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Húnavaka
https://timarit.is/publication/1122

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.