Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.09.2004, Side 35

Skírnir - 01.09.2004, Side 35
GUNNAR HARÐARSON „Skuggsjá sköpunarverksins“ Um fag ur fræði leg við horf í rit gerð Helga Sig urðs son ar, Ávís un um upp drátta- og mál ara list ina* Orð ið „fag ur fræði“ not um við Ís lend ing ar yfir það sem kall að er „estetík“ á al þjóða mál um. Elsta dæm ið um þetta orð í gagna - safni Orða bók ar Há skól ans er úr Skírn is grein frá ár inu 1858 og sam kvæmt sömu heim ild er orð ið „fag ur fræði“ not að sem þýð ing á danska orð inu „æstetik“ árið 1886.1 Segja má að fag ur fræð in hafi ekki orð ið til sem sjálf stæð grein fyrr en á seinni hluta 18. ald ar. Höf und ur orðs ins „aest het ica“ var þýski heim spek ing ur inn Al ex - and er Baum gar t en sem hafði ætl að sér að nota það sem and stæðu við „log ica“ og láta það taka til allr ar skyn rænn ar þekk ing ar, þar með talið þekk ing ar á við fangs efn um list anna. En fljót lega var far - ið að nota það í þeirri merk ingu sem við þekkj um í dag. Það var þó ekki fyrr en með heim speki Kants, eink um riti hans, Gagn rýni dóm greind ar inn ar (Kritik der Urteil s kraft) frá 1790, að segja má að fag ur fræð in hafi öðl ast við ur kennd an sess sem sjálf stætt svið með al greina heim spek inn ar.2 Við fangs efni fag ur fræð inn ar voru í stuttu máli feg urð in og list irn ar en þess má geta að Kant hafði ekki síð ur áhuga á nátt úru feg urð en list rænni feg urð og með al hinna fögru lista taldi hann skrúð garða hönn un. Hegel, aft ur á móti, vildi í inn gangs fyr ir lestr um sín um um fag ur fræði ein skorða fag ur fræð - ina við um fjöll un um list3 og sum ir fræði menn halda enn fast við Skírn ir, 178. ár (haust 2004) * Grein in bygg ir á fyr ir lestri á mál þingi um fag ur fræði á veg um Heim speki stofn - un ar Há skóla Ís lands sem haldið var 24. apríl 2004 til heið urs Arn óri Hanni bals - syni pró fess or sjö tug um. 1 Skírn ir. Tíma rit Hins ís lenska bók mennta fé lags, 1858, bls. 111; Fróði, 1886, bls. 155. 2 Um of an greind at riði í sögu fag ur fræð inn ar sjá Paul Osk ar Kristell er, List kerfi nú tím ans. Rann sókn í sögu fag ur fræð inn ar, Reykja vík, 2004. 3 G.W.F. Hegel, In trod uct ory Lect ures on Aest het ics, Harm ondsworth, 1993.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.