Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.09.2004, Side 155

Skírnir - 01.09.2004, Side 155
VALUR INGIMUNDARSON OG SIGRÍÐUR DÚNA KRISTMUNDSDÓTTIR Hinn sanni Íslendingur Sig ríð ur Matth í as dótt ir Hinn sanni Ís lend ing ur. Þjóð erni, kyn gervi og vald á Ís landi 1900–1930 Reykja vík: Há skóla út gáf an 2004, 408 bls. Í doktorsritgerð sinni Hinn sanni Ís lend ing ur. Þjóð erni, kyn gervi og vald á Ís landi 1900–1930 leit ar Sig ríð ur Matth í as dótt ir svara við grund vall ar spurn ing um um mót un ís lenska þjóð rík is ins og sam spil þjóð - ern is hyggju og kyn gerv is á fyrri hluta 20. ald ar.1 Fjall að er um for send ur þjóð ern is hyggj unn ar og þær breyt ing ar sem urðu á henni á þess um tíma með til vís un til um ræðna um eðli og ein kenni Ís lend inga eða hins „sanna Ís lend ings“ eins og Sig ríð ur nefn ir það. Sýnt er hvern ig hug mynd ir þjóð - ern is hyggj unn ar flétt uð ust sam an við hug mynd ir um karl mennsku og hvern ig þær end ur spegl uðu tog streit una milli hefð ar og nú tíma, sveita- og borg ar menn ing ar og tengsl þjóð ar vit und ar og sam fé lags stöðu kynj - anna. Þessi þró un er síð an sett í sam hengi við kvenna bar átt una í upp hafi ald ar inn ar og hnign un henn ar eft ir fyrri heims styrj öld. Þetta er fyrsta ít ar lega rann sókn in á mót un þjóð ern is hug mynda á Ís - landi á þessu tíma bili þar sem kyn gervi er mið lægt hug tak og við fangs - efni. Með því að gera grein fyr ir þeim átök um sem urðu um gerð þjóð rík - is ins á þess um tíma og tengja þau við hug mynd ir um hlut verk og eðli kynj anna tekst Sig ríði að varpa nýju ljósi á mót un kyn gerv is á Ís landi á mikl um um brota tím um. Skil grein ing henn ar á hin um „sanna Ís lend ingi“ sem borg ara leg um karl manni sem brot ist hef ur til mennta, af reka og valda er at hygl is verð, og er hún öx ull inn sem rit gerð in hverf ist um. Í henni koma sam an meg in við fangs efni rit gerð ar inn ar: þró un þjóð ern is - hug mynda Ís lend inga á þess um tíma og mik il vægi kyn gerv is í þeirri þró - un. Er feng ur í þess ari skil grein ingu og þeirri um ræðu sem hún vek ur. Meg in á hersla verks ins er á orð ræð una – hug mynd ir sem sett ar eru fram í ræðu og riti um þjóð erni Ís lend inga og eðli og hlut verk kvenna. Hér er ekki um póststrúkt úral íska að ferða fræði lega nálg un að ræða, þótt áhrif mót un ar hyggju séu ráð andi, held ur frem ur hefð bundna hug mynda - Skírn ir, 178. ár (haust 2004) 1 Höf und ar voru and mæl end ur við dokt orsvörn Sig ríð ar Matth í as dótt ur sem fór fram í Há skóla Ís lands 4. júní 2004. Um sögn in er að miklu leyti byggð á and - mæl un um.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.