Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 86

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 86
geisa. Ör ygg is gæsla og heilsu gæsla skar ast hér og hvar. Ökum aft ur fyrstu níu braut irn ar: Á fjórðu braut báru fyr ir augu rök semd ir Haworth gegn því að líkja lækn is þjón ustu við rak ara iðn. Þær rök semd ir gerði ég að mín um, op in ber lækn is - þjón usta er ekki ósam þýð an leg rétt látu sam fé lagi. Á sjöttu braut sáum við að frelsi er sum part mátt ur. Vel ferð ar kerf ið get ur eflt mátt manna til at hafna, t.d. með því að gera fötl uð um kleift að taka þátt í sam fé lags líf inu. Féð sem tek ið er af skatt greið end um til þess arna er hvorki meira né minna þýfi en fé skatt greið end anna sjálfra. Við sáum nefni lega á fyrstu braut að stór hluti þess fjár sem menn afla er illa feng ið. Ekk ert er held ur gegn því að skapa sam - rétt indi handa fötl uð um, sam an ber það sem fyr ir augu bar á ní - undu braut. Áður en ég lýk þess ari rollu vil ég velta því fyr ir mér hvort bjarga megi frjáls hyggj unni fyr ir horn með öðr um hætti en Nozick ger ir. Eins og menn muna þá þarf mað ur ekki að vera lág - marks rík is sinni til að vera frjáls hyggju mað ur. Skyn sam ur frjáls - hyggju m aður gæti sagt: „Hvað sem skýja skrafi Ro berts Nozicks líð ur þá get ur sam fé lag þar sem nán ast all ar tekj ur manna lenda í skatta hít inni vart talist frjálst sam fé lag. Menn í slíku sam fé lagi yrðu ölm usu menn, háð ir rík inu um brýn ustu lífs nauð synj ar (nema svo ólíklega vilji til að all ir íbú ar sam fé lags ins væru marg - fald ir mill ar!). Get ur nokk ur frjáls huga mað ur kall að slíkt sam fé - lag „rétt látt“?“ Þessi rök færsla er alls ekki vit laus, eink um og sér í lagi um mæl in um skýja skraf Nozicks. Reynd ar gæti hugs ast að það ríki sem um ræð ir væri svo lýð ræð is legt að all ir tækju virk an þátt í dreif ingu skatt fjár. Lík urn ar á slíku í flókn um stór sam fé lög - um nú tím ans eru ekki ýkja mikl ar. Það eru kannski ögn meiri lík - ur á að bjarga megi frjáls hyggj unni með nytja stefnu af „forg angs - rað ar gerð inni“ (prefer ence ut ilit ari an ism). Sam kvæmt þess lags nytja stefnu er sam fé lag gott ef það gef ur sem flest um ein stak ling - um kost á að ná sem flest um af sín um mik il væg ustu mark mið - um.32 Hugs ast gæti að frjálst mark aðs kerfi gegni þessu hlut verki bet ur en önn ur hag kerfi. Hér yrði frjáls hyggju mað ur inn að slá stefán snævarr370 skírnir 32 Stutta lýs ingu á þess ari kenn ingu má finna hjá Krist jáni (1992: 74–75).
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.