Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 43

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 43
Hin ar fögru mennt ir (mál ara list, högg mynda list, skáld skap ur, tón list og leik list) hafa, að hans mati, „átt hvað mest an þátt í fram - för um og mennt un mann kyns ins“ og „fært all ar þær þjóð ir, er ver ið hafa, eða nú á dög um nefn ast sið að ar, langt á veg til full - komn un ar“ (5.gr.). Hlut verk hinna fögru mennta er sem sé að stuðla að fram för um, og hér má bæta því við að ein af helstu ástæð un um fyr ir því að Helgi berst fyr ir fram gangi teikni kennslu á Ís landi og ræðst í að skrifa rit gerð sína virð ist vera trú hans á gildi mynd list ar inn ar fyr ir fram far ir í land inu. Hin ar fögru mennt ir eru mennt ir and ans, þær hafa „vak ið, glætt og hreins að and ann“ og „lyft hon um frá hinu illa og óæðra og því er hon um var ósam boð ið, til hins góða og full komna, hins fagra og æðra, er sam boð ið var upp runa hans, ákvörð un og eðli“ (5.gr.). Hér erum við kom in með sið ferð is hug tök, sam boð ið og ósam boð ið and an um, æðri og óæðri gildi, og hin ar fögru mennt ir gegna því hlut verki að færa mann inn frá hinu óæðra til hins æðra, í átt til þess sem hon um er sam boð ið. Þetta skýrist bet ur í næstu setn ing um. Þar kem ur fram að hin - ar fögru list ir kom ist einna næst því að skoða og rann saka hin æðri gildi og setja þau fram með sýni leg um, skilj an leg um og var an leg - um hætti. Hin æðri gildi, sem Helgi nefn ir, eru í fyrsta lagi „hið guð dóm lega og há tign ar lega“, þá „hið rétta og ranga“, í þriðja lagi „hið and lega og ver ald lega“, og í fjórða lagi „hið feg ursta, ein - kenni leg asta og sann asta, sem fund ist hef ur í allri nátt úr unni, eða and inn hef ur get að ímynd að sér og smíð að í full kom leg leik ans mynd“ (5.gr.). Fyrstu gild in tvö mætti hugs an lega skýra sem trú - ar leg gildi og hin næstu sem sið ferði leg. Grein ar mun inn á hinu and lega og ver ald lega mætti skýra sem áherslu á vits muna leg eða menn ing ar leg gildi. Að síð ustu sjá um við aft ur grein ar mun inn á nátt úr unni og and an um sem á sér sam svör un í skipt ingu mynd list - ar inn ar í „nátt úru upp drátt“ og „hug mynda upp drátt“. En Helgi nefn ir ekki að eins feg urð ina í nátt úr unni, held ur einnig „hið ein - kenni leg asta og sann asta“ í nátt úr unni og í and an um er það full - komn un in sem máli skipt ir. Hin ar fögru mennt ir hafa þá sér stöðu að þær festa þessi gildi „með lif andi út mál un eða eft ir mál un“ (5.gr.), gera þau sýni leg, gefa þeim var an legt form og koma þar „skuggsjá sköpunarverksins“ 327skírnir
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.