Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 46

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 46
Fyrstu hug tök in eru nátt úru leg leiki og sann leik ur. Þau má skilja með tvenn um hætti. Ann ars veg ar sem sam nefni, og þá merkja þau ein fald lega að mál verk ið lík ist fyr ir mynd inni al gjör - lega, eða þau eru not uð í mis mun andi merk ingu, og þá tek ur fyrra hug tak ið til hins al menna en síð ara hug tak ið til hins ein staka. Þannig seg ir Helgi að nátt úru leg leiki merki að mál verk ið sýni hlut inn eins og hann er „sam kvæmt teg und þeirri sem hann er einn lið ur af, án þess þó að sýnt sé hver hann er“, en sann leik ur felist í því að mál verk ið lík ist til tekn um hlut á „viss um tíma, kring um stæð um eða augna bliki“ (32.gr.). Í fyrra til vik inu gæti mál verk ið þá sýnt ein hvern mann, án þess að það sé ein hver til tek - inn mað ur, en í seinna til vik inu sýn ir það ákveð inn ein stak ling á viss um stað og tíma. Helgi tel ur raun ar að þetta tvennt, nátt úru - leg leiki og sann leik ur, feli í sér allt ann að „er telja má einu mál - verki til gild is og eru kost ir þess“ (32.gr.). Sam kvæmt þessu eru önn ur gildi mál verks ins leidd út, ef svo má segja, frá þess um tveim ur og lýsa hlut um þeirra nán ar. Þetta kann að koma á óvart, sök um þess að hug tök in nátt úru - leg leiki og sann leik ur taka til sam bands mál verks ins við fyr ir - mynd ina, en ekki mál verks ins sjálfs sem slíks, en að minnsta kosti sum þeirra fag ur fræði legu gilda sem hann taldi upp sem að al kosti mál verka, til dæm is hug tök in sam kvæmni og ein ing, virð ast frem - ur eiga við mál verk ið sjálft, en ekki fyr ir mynd ina. Þeg ar Helgi hef ur grein ar gerð sína fyr ir sam kvæmni og ein ingu í mál verki seg - ir hann að þau lýsi sér í því að „all ir part ar þess (all ir hlut ir í því) eigi vel hver við ann an og myndi, all ir til sam ans, eina eðli lega heild, með öðr um orð um að lög un, birta, skuggi og lit ur hvers ein staks sé rétt og sam svari vel hvað öðru og sé, allt til sam ans, lif - andi eft ir mynd frum mynd ar inn ar, sé það sem ætl ast er til.“ (32.gr.) Enda þótt grein ar gerð in byrji eins og Helgi sé að tala um mynd flöt inn gef ur sviga grein in „all ir hlut ir í því“ vís bend ingu um að það sé rang ur skiln ing ur. Helgi er sem sé ekki að tala um stöðu forma og lita á mynd fleti, held ur um lit, sam setn ingu og stöðu fyrir mynd ar inn ar sjálfr ar. Sú hug mynd að mál verk sé um fram allt lit ur og form á mynd fleti á hér ekki við. Mál verk ið er eft ir mynd af fyr ir mynd inni og það eru eig in leik ar fyr ir mynd ar inn ar, staða gunnar harðarson330 skírnir
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.