Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 62

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 62
við þá sem hafa síð ar rit að um Jón eða Jóns þátt. Má kanna þessu næst hvort til brigði Jóns og Petr ar ca geti varp að nokkru ljósi hvort á ann að og er þá eink um for vitni legt að vita hvern skiln ing slík ir lær dóms menn kunni að hafa lagt í efn ið. IV . Petr ar ca vann að fyrr nefndu riti sínu á bil inu 1343–1345. Lauk hann að eins við brot af þessu verki, en ætl un hans var að fjalla þar um höf uð dyggð irn ar fjór ar – visku, rétt læti, hug rekki og hóf semi – með ívafi dæmi sagna og skýr inga á þeim. Eng in skýr ing fylg ir um ræddri sögu. Sam hengi henn ar gef ur þó mik ils verð ar bend ing - ar, því henni er nið ur skip að í ófrá gengn um bók ar hluta þar sem Petr ar ca hef ur safn að dæmisög um er lúta að for sjá eða for sjálni (fyr ir hyggju), en for sjá (providentia), skiln ing ur (in telli g entia) og minni (memoria) töld ust til þriggja höf uð þátta pru dentia eða visku. Af sam hengi sög unn ar er því helst svo að sjá sem mann inn hafi brost ið for sjá til að skilja fyr ir boð ann. Má nú at huga hvern ig bit ljóns ins gat merkt dauða og verð ur þá staldr að við þrjú orð sem eru áber andi hljóð lík í lýs ingu draums ins: morderi, mors um, mor- ti fer um („beit … bit … ban vænt“). Ekki er ann að sýnna en að þarna sé fólg inn orða leik ur og að svo beri að skilja sem morsus (bit) viti á mors (dauða), enda er ljóns bit ið ban vænt (morti fer) í sjálf um draum inum. Orða leik ur þessi er e.t.v. skilj an legri í ljósi þess að það var al mennt hald lær dóms manna á mið öld um að mors hafi hlot ið nafn sitt af morsus og var þá gjarn an hugs að til þess er Adam beit í eplið for boðna og inn leiddi þar með dauða (og synd) í ár daga mann kyns.16 Merk ing draums ins er aft ur á móti harla óglögg í sög unni eins og hún hef ur varð veist í Jóns þætti, enda er sag an þar ekki á lat ínu, marteinn h. sigurðsson346 skírnir 16 Um þess ar orð sifj ar og orða leiki þar að lút andi sjá M. Carruthers, The Book of Memory: A Stu dy of Memory in Medi eval Cult ure (Cambridge 1990), s. 128–129; M.-C. Pouchelle, The Body and Sur gery in the Middle Ages, þýð. R. Morr is (Cambridge 1990), s. 172; C. Wal ker Byn um, The Resur rect ion of the Body in Western Christ i anity 200–1336 (New York 1995), s. 148.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.