Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 117

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 117
gerð en hin forna danska tunga sem Ís lend ing ar telja sig hafa „varð veitt“. Þessi mál gerð ar mun ur milli ís lensku og dönsku á án efa rík an þátt í ólík um sið um í nú tím an um. Danska er ein fald lega mót tæki legri af beyg ing ar leg um ástæð um fyr ir töku orð um en ís - lenska er. (Hið sama gild ir raun ar um sænsku og norsku.) Ís lensk orð smíða hefð er með þeim hætti að sum um finnst það „fyr ir hafn ar samt“ að koma fræð un um yfir á ís lensku og þar af leið andi sé ekki hent ugt að hafa þetta að leið ar ljósi í ís lenskri mál - stefnu. En þessi leið er þó varla fyr ir hafn ar sam ari, þeg ar lengra er lit ið, en sú leið sem Norð menn hafa far ið og sitja nú uppi með tvö rit mál og til við bót ar því lang dregna um ræðu um það hvern ig eigi að staf setja töku orð in sem inn ber ast. Dan ir velja þann kost að rita t.d. ensk og frönsk töku orð með staf setn ingu veiti máls ins og er það að sumu leyti ein föld leið, en skap ar ann an vanda, sem er sá að staf setn ing er oft býsna snú in. (Sbr. t.d. orð ið cadeau, ,vin ar - vott ur‘, sem skráð er í dönsk um orða bók um, en börn eiga varla auð velt með að bera fram eða skrifa án sér stakra skýr inga). Hvað sem því líð ur er ástæða til að benda á að þessi mun ur á mál hefð hef ur kannski lít ið að gera með hrein tungu hyggju. Hrein tungu - hyggju verð ur vart í Dan mörku, Nor egi og öðr um sam fé lög um óháð því hver orð mynd un ar hefð in er. Heim ildir Ager, Denn is. 2001. Moti vation in Langu age Plann ing and Langu age Policy. Multil ingu al Matt ers. Clevedon. Al ex and ers saga. Is landsk over sættel se ved Brandr Jóns son. 1925. Út gef andi Finn - ur Jóns son. Kommissionen for det Arna magnæanske legat. Gyld endalske bog hand el – Nor disk for lag. Kaup manna höfn. Andrzejewski, B.W. 1963/1979. Poetry in Som ali Soci ety. New Soci ety 25:22–24. [End ur prent að í J.B. Pride & Janet Holmes (rit stj.). 1979. Soci ol ingu ist ics. Pengu in. Harm ondsworth og New York.] Árni Böðv ars son, 1964. Við horf Ís lend inga til móð ur máls ins fyrr og síð ar. Í Hall - dór Hall dórs son (rit stj.): Þætt ir um ís lenzkt mál eft ir nokkra ís lenzka mál - fræð inga. Al menna bóka fé lag ið. Reykja vík. Ást ráð ur Ey steins son. 1998. Þýð ing ar, mennt un og orða bú skap ur. Mál fregn ir 15:9–16. Bald ur Jóns son 1990/2002. Ís lensk mál vönd un. Mál fregn ir 7:5–13 [End ur prent að í Bald ur Jóns son 2002:355–67.] „á vora tungu“ 401skírnir
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.