Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1855, Qupperneq 56

Skírnir - 01.01.1855, Qupperneq 56
58 FRJETTIR. Frakkland. ab kjör vinnumanna eru ekki komin undir upphæfe kaupsins, heldur undir þvi einu, hve mikife vinnumafeur getur keypt sjer fyrir þafe af naufesynjum sinum, efeur öllu því sem hann þarf vife. þessu er allt öferu vísi varife hjá oss, eins og vjer allir vitum, því húsbænd- urnir fæfea vinnumennina, og verfea þeir því fyrir öllum hallanum, en vinnumennirnir ekki, þegar illa í ári lætur. Nú þegar verfelagife á matvörunni fór afe hækka í Parísarborg, þá tóku fátæklingar til afe bifeja stjórnina um braufe, því Frakkar álíta sem svo, afe stjórn- inni sje skylt afe halda vife í þeim lífinu, og jiarf því aldrei mikife á afe bjáta, til þess, afe þeir láti sjálfir hugfallast. þar afe auki urfeu margir vinnulausir, sem lifeljettari þóttu, og ekki gátu lifafe vife lítife kaup. Stjórnin tók því undireins þafe ráfe, afe bifeja menn afe skjóta saman til styrktar hinum fátæku, og sjá til afe þeir gætu annafehvort haldizt vife í vistinni, efea fengju annarstafear vinnu, og stjórnin skaut og nokkru til sjálf. þafe er álitife, afe 400 miljónir franka hafi gengife til þess afe styrkja fátæka verkamenn; en þafe sem Frakkland þurfti afe kaupa af korni, voru 10 miljónir tunna, efeur 300 miljónir franka, og má því ætla, afe vinnumenn hafi ekki orfeife fyrir neinum sjerlegum halla, þó afe sveitabændur kunni afe hafa orfeife þafe, sem vanir eru afe selja korn til útlanda; en þó er þafe engan veginn víst, því vel getur verife, afe þeir hafi getafe selt þafe þeim mun dýrra, sem þafe var minna en vant var. þafe var eitt af ráfeum þeim, sem stjórnin greip til, afe hún bannafei bök- urum í París afe selja braufe sitt dýrara, en hún sjálf tók til. Hún setti því lag á allt braufe, sem bakafe var í bænum, og skaut sjálf til peningum, af því bakararnir gátu ekki sjer afe skafelausu selt braufe sitt mefe því verfei, sem stjórnin setti d þafe. þafe fje, sem stjómin skaut til, er ekki annafe en skyndilán, og er þessu þannig hagafe: Allir bakarar eru í eins konar fjelagi og eiga styrktar- sjófe saman; þegar vel árar og korn er ódýrt, þá mega þeir selja braufe nokkra dýrra en þeir annars mundu, og eiga þeir afe láta þafe, sem framyfir verfeur vanalegan ágófea, í sjófe þenna, og svo, þegar harfeæri kemur, þá eiga þeir afe selja braufe aptur mefe gófeu verfei eptir kornkaupunum, og fá þeir þafe þá endurgoldife af sjófenum. þetta er reiknafe nifeur eptir tölu hinna gófeu og hörfeu ára, og af því gófeárin eru langtum fleiri, þá má ætla, afe þetta fjelag geti
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.