Andvari

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Andvari - 01.01.1975, Qupperneq 159

Andvari - 01.01.1975, Qupperneq 159
andvaiu ÍIULDUMÁL 157 7. Eyvindarmúli „hjá Múla". 8. Fjalllendið innarlega í FljótshlíS meS bæjunum Eyvindarmúla, Arkvörn og Háa-Múla. Vegalengdin milli Eyvindarmúla og Háa-Múla er um 600 m. Af fylgsnum nafns höfundarins, sem öll eru í mansöngvum, er hið síðasta viðamest (VI,5). Þar er greinilega um málrúnir að ræða. Einar Ölafur Sveinsson telur, að fólgið sé orðið ptn (BóÖH. 123): „bótin sára er plástur = p; bjarnar nátt er vetur, en hér mun átt við rúnaheitið ís = í; býsna angrib stinna er nauð = n.“ En skýringin fær ekki staðizt. Plástur er ungt rúnaheiti og þekkist ekki í gömlum rímum. „P hefi eg ekki séð táknað í rímum, en líklega mundi til þess vera haft b,“ segir Páll Eggert Ólason (Fólgin nöfn í rímum 123). Vissulega er bjarnar nátt vetur: „a er ár, sumar, vetr og allar árstíðir, tólf mánuðir, tvö misseri, o. s. frv.“ (Páll Eggert Ölason). En sá, sem heldur því fram, að ár sé is, getur eins sagt, að a sé b, af því að hvort tveggja sé bókstafur. Enginn vafi er á, að býsna angrið stinna þýði nauð eða n. A fyrri öldum vígaferla voru sár metin til tjár. Nægir að benda á mál- tækið: „Dýr mundi Elafliði allur.“ Bótin sára mun þýða fé eða f. - Það er eldforn siður Germana að telja tímann í nóttum og vetrum, því að þeir töldu ljósið af rnyrkri komið. Dagur er því sonur Nætur í norrænni goðafræði. Bjarnar nátt er skýlaus vetrarkenning, sem í málrúnum þýðir ár, þ. e. a eða á. - Orðið angr með ýmsum búnaði er venjulegt tákn rímnaskáldanna fyrir nauð eða n. Hið fólgna mál í 5. erindi VI. rírnu er áreiðanlega fé — ár — nauð, þ. e. fán. Þar eð lengd hljóða var ekki táknuð í rúnum - nema tvírituð samhljóð í málrúnum ungra rímna — er hér komið orðið fánn (hinn gljáandi), sem talið er meðal orwaheita í Þulum. Fánn hlýtur að vera viðurlag við fornafnið ég í 2. vísuorði. Það sannar bótin, sem er ótvírætt nefnifall eins og ég. „Um ókend heiti hafa þulur sjerstaklega verið heimild rímnaskálda. í nmum eru oft notuð heiti, sem finnast í þulum, en annars ekki í fornum heim- ildum“ (Björn K. Þórólfsson: Rímur fyrir 1600, 86. bls.).
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164

x

Andvari

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Andvari
https://timarit.is/publication/346

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.