Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.09.2004, Side 14

Skírnir - 01.09.2004, Side 14
andi sem hvar vetna fylgdi í kjöl far ið á húman ism an um, forn - mennta stefnu end ur reisn ar inn ar. Húman ist ar litu ekki að eins að - dá un ar aug um til hinn ar fornu grísk-róm versku menn ing ar sem þeir sóttu inn blást ur í með ýmsu móti, held ur vakn aði einnig áhugi með þeim til að kom ast að kjarna hluta og frum heim ild um, ad fontes, eins og þeir nefndu það. Til að ná sett um mark mið um var grísku kunn átta nauð syn leg og gilti það jafnt um texta margra heið inna höf unda svo og Nýja testa ment ið. Eins og þeg ar hef ur fram kom ið var mennt un ar kafli kirkju - skip an ar Krist jáns kon ungs III mjög í anda hins mikla húman ista og grísku manns Phil ipps Melancht hons. Því skal eng an furða að í kirkju ord ín ants í unni er einnig minnst á grísku kennslu og seg ir svo í ís lenskri þýð ingu henn ar: Su hin fimta lect i an ma wera fyr ir þeim sem nu eru wel for sokt er j lati jn - unne og maunn um wir dast til godz næm is komner wera suo þeir kunne bædi ad tala og skrifa goda lati jnu fyr ir þess um mäa skola meist ar inn wel lesa nockud þad sem þi en ar til wnd er staudu j girsku [þannig] tungumale. Enn þo suo ad af þessu werdi ein gin talm an nie for som an äa lati jnu mal - inu þui þeirra mein ing er raung og oli jd an lig sem wil ia ad skola baurn in skuli læra girsku [þannig] oc hebr esku fyr enn þau hafa wel jd kat sig j lati- jn unni.20 Af þessu má ljóst vera að í kirkju skip an inni voru ákvæði sem heim il uðu grísku kennslu til handa þeim nem end um sem komn ir voru að loka prófi og náð höfðu full nægj andi valdi á lat ín unni. Hins veg ar var greini lega ekki ætl ast til að gríska væri þar kennd al mennt og let ur reglu gerð in í raun frek ar en hvet ur til grísku - kennslu. Finn ur Jóns son (1704–1789) bisk up seg ir í kirkju sögu sinni þar sem hann fjall ar um náms efni í lat ínu skól un um í ís lenskri þýð ingu: „Menn fengu ekki bragð af grísku fyrr en um 1600 eða und ir lok þessa tíma bils“, þ.e. 1550–1630.21 Orða lag höf und ar er mjög óljóst og bend ir til þess að hann hafi hvorki vit að ná kvæm - lega hvenær grísku kennsla hófst við lat ínu skól ana né hversu skip- sigurður pétursson298 skírnir 20 Dipl. Isl. X, 95, bls. 216. 21 Finn ur Jóns son 1775: 187: Sed Græcæ ling væ gust us, non pri usqvam circa annum 1600 aut sub finem hujus Per iodi in trod uct us fuit.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.