Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.09.2004, Side 15

Skírnir - 01.09.2004, Side 15
u leg hún hafi ver ið í upp hafi. Óhjá kvæmi legt er því að túlka þessa heim ild af mik illi var færni og orð ið gust us, bragð, vís ar varla til ræki legr ar og um fangs mik ill ar kennslu. Reynd ar væri ekki við slíku að bú ast mið að við að stæð ur. Að vísu voru menn farn ir að nema grísku er lend is á síð ustu ára tug um 16. ald ar og því er lík legt að ís lensk ir náms menn, eins og Sig urð ur Jóns son (um 1550–á lífi 1599), síð ar rekt or, og Arn grím ur lærði, sem stund uðu nám við er lenda há skóla á þess um árum hafi haft ein hver kynni af grísku á náms ár um sín um. Þó má ekki gleyma því að grísku kunn átta virð - ist al mennt hafa ver ið held ur bág bor in í Norð ur-Evr ópu alla 16. öld ina, jafn vel við merka há skóla, þó að stöku lær dóms menn hefðu afl að sér meiri þekk ing ar en gekk og gerð ist. Því má telja ósenni legt að kennsla í grísku í skól um á út kjálka stöð um eins og á Ís landi hafi ver ið skipu leg eða rist djúpt, hafi hún á ann að borð ver ið tek in upp svo snemma. Jafn vel þótt ein hver gríska hafi ver - ið kennd við skól ana hér á landi á fyrstu ára tug um 17. ald ar, hef - ur varla ver ið nema um al gera byrj enda kennslu að ræða. Ef at hug - að ar eru að stæð ur í Dan mörku bend ir flest til þess að lengi hafi menn að eins lært staf róf ið, að lesa úr orð um og síð an mál fræði. Ekki mun hafa ver ið gef in út kennslu bók í grískri mál fræði í Kaup manna höfn fyrr en 1638, og lík lega er það ekki fyrr en þó nokk uð var lið ið á öld ina að menn fóru að lesa texta að nokkru marki.22 Þetta kem ur í raun heim og sam an við þau fáu merki um grísku kunn áttu sem ís lensk ir lær dóms menn hafa skil ið eft ir sig. Arn grím ur lærði sýn ir ótví rætt í rit um sín um að hann hafi kunn - að eitt hvað í grísku, en notk un hans ein skorð ast þó við ein stök orð og ein fald ar setn ing ar. Í þeim til vik um þar sem flókn ari orða - sam bönd er að finna er oft ast um að ræða til vitn an ir er lendra manna. Í rit um Brynj ólfs bisk ups frá 17. öld finn ast víða merki þess að hon um hafi ver ið gríska hug leik in og að hann hafi haft gott vald á henni, enda fór orð af grísku kunn áttu hans í Kaup - erlend tungumál á íslandi… 299skírnir 22 Jen sen 1982: 74; 75; 131; 161; 169. Árið 1638 birt ist á prenti í Kaup manna höfn grísk mál fræði, Synopt ica seu potis sima græcæ ling væ idea, sem rekt or Frú ar - skóla, Søren Ped er sen Kallund borg (Sever in us Petr æ us Calund an us 1607–57) hafði samið upp úr rit inu Gra ecae grammat ices met hodus eft ir Þjóð verj ann Lucas Lossi us (1508–82), nem anda Phil ipps Melancht hons.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.