Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.09.2004, Side 27

Skírnir - 01.09.2004, Side 27
hrinda í fram kvæmd á langri ævi þótt óvíst sé að hann hafi nýtt sér hol lensku kunn áttu sína með bein um hætti hér á landi. Vit að er að Árni Magn ús son (1663–1730) var vel mælt ur á frönsku, en hann dvald ist eins og kunn ugt er lengst af í Kaup - manna höfn og því er harla ólík legt að hans frönsku kunn átta hafi haft bein áhrif á Ís landi. Jón Þor kels son Thork illi us (1697–1759) seg ir frá því í riti sínu Speci men Is landi ae Non-Bar barae, sem samið var á 18. öld, að áð ur nefnd ur Ólaf ur Halls son í Grímstung - um sé sagð ur hafa þýtt rit ið Medita tiones Mort is eft ir Jean de Serres (1540–98) úr frönsku, en sjálf ur get ur Jón þess ekki hvort hann telji það trú legt.51 Hins veg ar ber okk ur að hafa í huga að Ólaf ur hafði víða stund að nám, með al ann ars svo sunn ar lega sem í Jena, svo að vera kann að hér sé rétt með far ið. Ann ar átj ándu - ald ar mað ur, Jón Ólafs son (1705–79) úr Grunna vík, hef ur lát ið eft - ir sig verð mæta heim ild um konu sem fædd var seint á 17. öld sem virð ist hafa haft mik inn áhuga á tungu mál um. Í við bót að bók - mennta sögu sinni seg ir hann um Krist ínu Magn ús dótt ur (um 1680–á lífi 1711) frá Vig ur: Christ in kunne ei ein asta vel ad skrifa og styla, helld ur og at giöra Jnn legg i mala sokn um. Var miked lag enn a yms an boka frod leik, og sier i lage a sprok hinna Dönsku og Þydsku, og mig riett minn er, ad eg heyrt hafe, nockud i Eng elsku, Hol lend sku, Spönsku og Byscaisku. Þa komu og þær þi oder miked i þeirre tid a Vest fiör d ur.52 Krist ín sem var niðji Egg erts Hann es son ar, Magn ús ar prúða, Guð brands bisk ups Þor láks son ar og Odds Ein ars son ar bisk ups hef ur greini lega ekki ver ið neinn ætt leri og kunn að vel að nýta sér bók hneigð ætt menna sinna svo og ytri að stæð ur. Þeg ar Jón úr Grunna vík tal ar um Biscaisku, á hann áreið an lega við basknesku og styðja frá sögn hans þrjú varð veitt basknesk-ís lensk orða söfn frá 17. öld, sem lík lega hafa öll orð ið til á Vest fjörð um, heima slóð - um Krist ín ar, en þang að sóttu á þeim tíma mik ið basknesk ir hval - veiði menn. Eitt orða safn ið kann að hafa ver ið í eigu Helgu Jóns - erlend tungumál á íslandi… 311skírnir 51 GKS 2872 4to, 173–82. 52 Add. 3 fol. 154–60.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.