Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.09.2004, Side 73

Skírnir - 01.09.2004, Side 73
ar skött un okk ur í að lifa merk ing ar þrungnu lífi? Scheffler tel ur að hin áð ur nefndu vel ferð ar rétt indi séu nátt úru leg rétt indi, án þess að ég hygg ist fara nán ar út í þá sálma (Scheffler 1981: 148–168). Hvað sem líð ur speki mál um Schefflers sýn ist mér að stað hæf - ing in S1 „ein stak ling ar hafa nátt úru leg rétt indi“ sé ekki rök lega sönn. Við get um neit að henni án rök legra mót sagna en við get um ekki neit að rök lega sannri stað hæf ingu án slíkra mót sagna. Ekki fáum við held ur skynj að rétt indi né próf að S1 með óbein um hætti. Kannski væri hægt að efla S1 for skil vit leg um rök um en Nozick læt ur það ógert. Nú kann glögg ur les andi að spyrja hvort yf ir leitt sé hægt að krefj ast sann ana þeg ar um heim speki leg rök er að ræða. Því er til að svara að Nozick tal ar einatt eins og S1 og svip að ar stað hæf ing - ar séu bjarg föst sann indi.14 Þess vegna er eðli legt að krefj ast þess að Nozick og fé lag ar geti sann að S1 og skyld ar stað hæf ing ar. En segj um nú að Nozick hefði tal að í ögn hóg vær ari tóni og beitt úti lok un ar að ferð. Hann hefði get að sagt að aðr ar kenn ing ar en nátt úru rétt inda kenn ing in séu svo slæm ar að hún sé skásti kost - ur inn. Skyn sam legt sé því að telja S1 sanna, a.m.k. til bráða birgða. En ég fæ ekki séð að all ar aðr ar kenn ing ar um rétt læti séu ótæk ar. Eru réttlætiskenningar manna á borð við John Rawls tækar a.m.k. í þeim skilningi að þær séu umhugsunarverðar? Í öðru lagi er nát- t úru rétt inda kenn ing Nozicks svo mein göll uð að hún er vart skásti kost ur inn. Við höf um þeg ar séð ýmsa af göll un um og mun um sjá fleiri í þess ari grein. Kannski er inn sæ ið þrauta lend ing in. Ef til vill erum við gædd sið ferði legu inn sæi sem sýn ir okk ur að til séu til tek in nátt úru leg rétt indi. Nozick og hans nót ar geta svo gert okk ur þess ar inn sæ - is bundnu hug mynd ir ljós ar. Það er í sjálfu sér ekk ert at huga vert við að vísa til inn sæ is. Satt best að segja bend ir margt til þess að öll sið ferði leg rök byggi á inn sæi. En eins og Hugh LaFollette bend - ir á get ur inn sæ ið eitt og sér ekki sann að eitt né neitt. Menn verða að vera til bún ir til að end ur skoða inn sæ is bundnar hug mynd ir sín - að réttlæta lágmarksríki 357skírnir 14 Lít um á fyrstu stað hæf ingu bók ar inn ar „Indi vi du als have rights…“ (Nozick 1974: ix). Leita má log andi ljósi að rök stuðn ingi við hana án þess að finna.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.