Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 73

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 73
ar skött un okk ur í að lifa merk ing ar þrungnu lífi? Scheffler tel ur að hin áð ur nefndu vel ferð ar rétt indi séu nátt úru leg rétt indi, án þess að ég hygg ist fara nán ar út í þá sálma (Scheffler 1981: 148–168). Hvað sem líð ur speki mál um Schefflers sýn ist mér að stað hæf - ing in S1 „ein stak ling ar hafa nátt úru leg rétt indi“ sé ekki rök lega sönn. Við get um neit að henni án rök legra mót sagna en við get um ekki neit að rök lega sannri stað hæf ingu án slíkra mót sagna. Ekki fáum við held ur skynj að rétt indi né próf að S1 með óbein um hætti. Kannski væri hægt að efla S1 for skil vit leg um rök um en Nozick læt ur það ógert. Nú kann glögg ur les andi að spyrja hvort yf ir leitt sé hægt að krefj ast sann ana þeg ar um heim speki leg rök er að ræða. Því er til að svara að Nozick tal ar einatt eins og S1 og svip að ar stað hæf ing - ar séu bjarg föst sann indi.14 Þess vegna er eðli legt að krefj ast þess að Nozick og fé lag ar geti sann að S1 og skyld ar stað hæf ing ar. En segj um nú að Nozick hefði tal að í ögn hóg vær ari tóni og beitt úti lok un ar að ferð. Hann hefði get að sagt að aðr ar kenn ing ar en nátt úru rétt inda kenn ing in séu svo slæm ar að hún sé skásti kost - ur inn. Skyn sam legt sé því að telja S1 sanna, a.m.k. til bráða birgða. En ég fæ ekki séð að all ar aðr ar kenn ing ar um rétt læti séu ótæk ar. Eru réttlætiskenningar manna á borð við John Rawls tækar a.m.k. í þeim skilningi að þær séu umhugsunarverðar? Í öðru lagi er nát- t úru rétt inda kenn ing Nozicks svo mein göll uð að hún er vart skásti kost ur inn. Við höf um þeg ar séð ýmsa af göll un um og mun um sjá fleiri í þess ari grein. Kannski er inn sæ ið þrauta lend ing in. Ef til vill erum við gædd sið ferði legu inn sæi sem sýn ir okk ur að til séu til tek in nátt úru leg rétt indi. Nozick og hans nót ar geta svo gert okk ur þess ar inn sæ - is bundnu hug mynd ir ljós ar. Það er í sjálfu sér ekk ert at huga vert við að vísa til inn sæ is. Satt best að segja bend ir margt til þess að öll sið ferði leg rök byggi á inn sæi. En eins og Hugh LaFollette bend - ir á get ur inn sæ ið eitt og sér ekki sann að eitt né neitt. Menn verða að vera til bún ir til að end ur skoða inn sæ is bundnar hug mynd ir sín - að réttlæta lágmarksríki 357skírnir 14 Lít um á fyrstu stað hæf ingu bók ar inn ar „Indi vi du als have rights…“ (Nozick 1974: ix). Leita má log andi ljósi að rök stuðn ingi við hana án þess að finna.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.