Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.09.2004, Side 76

Skírnir - 01.09.2004, Side 76
s nauð syn og frem ur knöpp gæði. Hið sama gild ir ekki um þjón - ustu rak ar ans; ekki er hún lífs nauð syn (Haworth 1994: 84–86). Bæta má við að sá síð hærði get ur klippt sig sjálf an, sé hann ekki hand ar vana. Krabba meins sjúk ling ur inn lækn ar ekki sig sjálf an. Við þetta má prjóna ögn. Spakvitr ir menn segja að strangt tek - ið séu öll fyr ir bæri lík eða ólík öll um öðr um fyr ir bær um á einn eða ann an hátt (t.d. Os borne 1972: 6). Stærsta risa eðla sög unn ar og stærsta mál verk allra tíma eigi það t.d. sam merkt að vera stærsta ein tak sinn ar teg und ar. Satt best að segja beit ir Nozick sam lík ing - um ansi óvar lega. Að draga víð feðm ar álykt an ir af því sem kann að vera líkt með rak ara iðn og lækn is þjón ustu er álíka gáfu legt og að telja áð ur nefnda stað reynd um risa eðl ur og mál verk mik ils - verða. Í fimmta lagi má efa að lág marks rík ið hljóti að vera frjálst sam - fé lag og einka eign ar rétt ur inn hin sanna upp sprettu lind frels is. Þess ar efa semd ir eru ekki nýj ar af nál inni en eft ir far andi dæmi er mín eig in smíð: Hugs um okk ur eyju þar sem hóp ur manna hef ur kom ið á lág marks ríki. Hver þeirra á sinn jarð ar skika og svo skipt - ast eyj ar skeggj ar á vör um eft ir þörf um. Eng inn er neydd ur til neins. En þau lög ríkja á ey lend unni að taka megi fólk upp í skuld - ir. Skulda þrælk un er sem sagt leyfð, enda seg ir Nozick að ekki megi banna mönn um að selja sig man sali (Nozick 1974: 331). Að minni hyggju er skulda þrælk un sam þýð an leg frjáls hyggju Nozicks. Óneit an lega á mað ur inn sig sjálf ur og Nozick hlýt ur að telja rétt að lán ar drottn ar megi taka eig ur manna upp í skuld ir. Að þessum for send um gefn um hljóta lán ar drottn arn ir að mega taka menn ina sjálfa eign ar námi! (Enn sjá um við hið fá rán lega við sjálf- s eign ar kenn ing una.) Nozick yrði að við ur kenna að lög eyj ar - skeggja væru eng in ólög. Hann yrði líka að játa að lág marks ríki og þrælahald geta far ið sam an.16 Þetta dæmi bend ir til þess að einka - eign ar rétt ur geti und ir viss um kring um stæð um heft frelsi manna. Því hefðu bresk ir bænd ur á 18. öld sam sinnt. Þeg ar al menn ing ur - inn var einka vædd ur dró úr frelsi breskra bú and karla til að nýta stefán snævarr360 skírnir 16 Nozick gef ur í skyn að lýð ræð is ríki séu eins kon ar þrælakist ur af sið samri gerð (Nozick 1974: 290–92).
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.