Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 76

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 76
s nauð syn og frem ur knöpp gæði. Hið sama gild ir ekki um þjón - ustu rak ar ans; ekki er hún lífs nauð syn (Haworth 1994: 84–86). Bæta má við að sá síð hærði get ur klippt sig sjálf an, sé hann ekki hand ar vana. Krabba meins sjúk ling ur inn lækn ar ekki sig sjálf an. Við þetta má prjóna ögn. Spakvitr ir menn segja að strangt tek - ið séu öll fyr ir bæri lík eða ólík öll um öðr um fyr ir bær um á einn eða ann an hátt (t.d. Os borne 1972: 6). Stærsta risa eðla sög unn ar og stærsta mál verk allra tíma eigi það t.d. sam merkt að vera stærsta ein tak sinn ar teg und ar. Satt best að segja beit ir Nozick sam lík ing - um ansi óvar lega. Að draga víð feðm ar álykt an ir af því sem kann að vera líkt með rak ara iðn og lækn is þjón ustu er álíka gáfu legt og að telja áð ur nefnda stað reynd um risa eðl ur og mál verk mik ils - verða. Í fimmta lagi má efa að lág marks rík ið hljóti að vera frjálst sam - fé lag og einka eign ar rétt ur inn hin sanna upp sprettu lind frels is. Þess ar efa semd ir eru ekki nýj ar af nál inni en eft ir far andi dæmi er mín eig in smíð: Hugs um okk ur eyju þar sem hóp ur manna hef ur kom ið á lág marks ríki. Hver þeirra á sinn jarð ar skika og svo skipt - ast eyj ar skeggj ar á vör um eft ir þörf um. Eng inn er neydd ur til neins. En þau lög ríkja á ey lend unni að taka megi fólk upp í skuld - ir. Skulda þrælk un er sem sagt leyfð, enda seg ir Nozick að ekki megi banna mönn um að selja sig man sali (Nozick 1974: 331). Að minni hyggju er skulda þrælk un sam þýð an leg frjáls hyggju Nozicks. Óneit an lega á mað ur inn sig sjálf ur og Nozick hlýt ur að telja rétt að lán ar drottn ar megi taka eig ur manna upp í skuld ir. Að þessum for send um gefn um hljóta lán ar drottn arn ir að mega taka menn ina sjálfa eign ar námi! (Enn sjá um við hið fá rán lega við sjálf- s eign ar kenn ing una.) Nozick yrði að við ur kenna að lög eyj ar - skeggja væru eng in ólög. Hann yrði líka að játa að lág marks ríki og þrælahald geta far ið sam an.16 Þetta dæmi bend ir til þess að einka - eign ar rétt ur geti und ir viss um kring um stæð um heft frelsi manna. Því hefðu bresk ir bænd ur á 18. öld sam sinnt. Þeg ar al menn ing ur - inn var einka vædd ur dró úr frelsi breskra bú and karla til að nýta stefán snævarr360 skírnir 16 Nozick gef ur í skyn að lýð ræð is ríki séu eins kon ar þrælakist ur af sið samri gerð (Nozick 1974: 290–92).
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.