Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.09.2004, Side 81

Skírnir - 01.09.2004, Side 81
er ekki ein hamt. Hann kast ar ten ing um upp á hvaða per sóna hann eigi að vera í það og það skipti (Rhinehart 2001). Að skáld legu gamni slepptu þá er ein stak lings hug tak ið óhlut - bund ið hug tak rétt eins og sam fé lags hug tak ið. Ekki er hægt að kalla mig „ein stak ling“ nema ég hafi eitt hvað sem við í skorti á öðru betra köll um „sál“, „sjálf“, „sjálfs vit und“ eða „skap gerð“. Það er ná kvæm lega ekk ert áþreif an legt við þessi fyr ir bæri. Þar að auki tel ég lík leg ast að ein stak lings hug tak ið sé sam sl ung ið sam fé - lags hug tak inu. Reynsl an sýn ir að menn og hálf mennsk ir for feð ur þeirra hafa æv in lega ver ið hóp ver ur. Hún sýn ir líka að börn sem alin eru upp með villi dýr um hegða sér sem dýr væru, eru mál vana og sjálfs vana. Ein stak lings mót un er fé lags mót un, segja menn eins og Ge or ge Her bert Mead og hitta naglann á höfð ið. Úlfa börn in eru ekki ein stak ling ar enda ekki ald ir upp í mann legu sam fé lagi. Mead seg ir að sjálfs vit und sé fólg in í því að „ég“ viti af „mér“. Og ég get að eins vit að af mér svo fremi ég geti séð sjálf an mig með aug um ann arra (Mead 1934: 173–178). Þessi rök má efla með ákveðn um út úr snún ingi úr einka máls rök um Lud wigs Witt g en - steins (Witt g en stein 1958: 80–81, 92–95). Að hafa sjálfs vit und er að geta hugs að um eig in til vist. Að hugsa er að beita tákn máli. En til þess að vita hvort mað ur beiti tákni rétt eða ímyndi sér það bara verða aðr ir að geta geng ið úr skugga um hvort beit ing in fái stað - ist. Af þessu leið ir að sjálfs vit und hef ur mögu legt sam fé lag manna að for sendu. Án sjálfs vit und ar ekk ert sam fé lag, án sam fé lags eng - in sjálfs vit und. „Eng inn er einn þó hann virð ist stak ur“, yrk ir Þor - steinn frá Hamri (1998: 292). Ekki er rúm til að fara nán ar í þessa sálma. Ljóst má þykja að séu ein stak lings- og sam fé lags hug tök in sam of in verð um við ann - að hvort að telja bæði ein stak linga og sam fé lög blekk ing ar eða bæði raun veru leg. Sé ein stak ling ur inn ekki til þá get ur hann ekki haft rétt indi. Sé ein stak ling ur inn til þá er hann af sam fé lags toga spunn inn og þá er erfitt að draga skarp ar marka lín ur milli fólks. Í átt unda lagi má efa að gagn rýni Nozicks á for skrift ar kenn - ing una um rétt læti hafi hag nýta þýð ingu þótt skörp sé. Henni virð ist ætl að að koma höggi á jafn að ar stefnu en gæti ver ið vind - högg. Að minnsta kosti seg ir Mich ael Walz er að það sé rangt að að réttlæta lágmarksríki 365skírnir
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.