Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 81

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 81
er ekki ein hamt. Hann kast ar ten ing um upp á hvaða per sóna hann eigi að vera í það og það skipti (Rhinehart 2001). Að skáld legu gamni slepptu þá er ein stak lings hug tak ið óhlut - bund ið hug tak rétt eins og sam fé lags hug tak ið. Ekki er hægt að kalla mig „ein stak ling“ nema ég hafi eitt hvað sem við í skorti á öðru betra köll um „sál“, „sjálf“, „sjálfs vit und“ eða „skap gerð“. Það er ná kvæm lega ekk ert áþreif an legt við þessi fyr ir bæri. Þar að auki tel ég lík leg ast að ein stak lings hug tak ið sé sam sl ung ið sam fé - lags hug tak inu. Reynsl an sýn ir að menn og hálf mennsk ir for feð ur þeirra hafa æv in lega ver ið hóp ver ur. Hún sýn ir líka að börn sem alin eru upp með villi dýr um hegða sér sem dýr væru, eru mál vana og sjálfs vana. Ein stak lings mót un er fé lags mót un, segja menn eins og Ge or ge Her bert Mead og hitta naglann á höfð ið. Úlfa börn in eru ekki ein stak ling ar enda ekki ald ir upp í mann legu sam fé lagi. Mead seg ir að sjálfs vit und sé fólg in í því að „ég“ viti af „mér“. Og ég get að eins vit að af mér svo fremi ég geti séð sjálf an mig með aug um ann arra (Mead 1934: 173–178). Þessi rök má efla með ákveðn um út úr snún ingi úr einka máls rök um Lud wigs Witt g en - steins (Witt g en stein 1958: 80–81, 92–95). Að hafa sjálfs vit und er að geta hugs að um eig in til vist. Að hugsa er að beita tákn máli. En til þess að vita hvort mað ur beiti tákni rétt eða ímyndi sér það bara verða aðr ir að geta geng ið úr skugga um hvort beit ing in fái stað - ist. Af þessu leið ir að sjálfs vit und hef ur mögu legt sam fé lag manna að for sendu. Án sjálfs vit und ar ekk ert sam fé lag, án sam fé lags eng - in sjálfs vit und. „Eng inn er einn þó hann virð ist stak ur“, yrk ir Þor - steinn frá Hamri (1998: 292). Ekki er rúm til að fara nán ar í þessa sálma. Ljóst má þykja að séu ein stak lings- og sam fé lags hug tök in sam of in verð um við ann - að hvort að telja bæði ein stak linga og sam fé lög blekk ing ar eða bæði raun veru leg. Sé ein stak ling ur inn ekki til þá get ur hann ekki haft rétt indi. Sé ein stak ling ur inn til þá er hann af sam fé lags toga spunn inn og þá er erfitt að draga skarp ar marka lín ur milli fólks. Í átt unda lagi má efa að gagn rýni Nozicks á for skrift ar kenn - ing una um rétt læti hafi hag nýta þýð ingu þótt skörp sé. Henni virð ist ætl að að koma höggi á jafn að ar stefnu en gæti ver ið vind - högg. Að minnsta kosti seg ir Mich ael Walz er að það sé rangt að að réttlæta lágmarksríki 365skírnir
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.