Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 85

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 85
1974: 94). En hvað ef starf semi hans ylli því að gull fynd ist und ir gangstétt um og það gull til heyrði íbú un um? Hvað ef hann hefði bjarg að lífi þeirra óum beð inn? Mitt sið ferði lega inn sæi seg ir mér að í báð um þess um til vik um standi íbú arn ir í þakk ar skuld við götu sópar ann. Geri menn öðr um óum beðn ir greiða og sá greiði skipti sköp um fyr ir fólk er eðli legt að líta svo á að fólk ið standi í þakk ar skuld við þá sem greið ann gerðu. At hug ið að fyrra dæm ið lík ist dæm inu um Jónu meira en lít ið. Því seg ir inn sæi mitt mér að hún standi í þakk ar skuld við sam - borg ara sína.31 Er hún þá ekki skyldug til að gefa þeim hlut deild í ríki dæmi sínu? Það er hún að minnsta kosti ef við sam þykkj um hina norma tífu for sendu „mönn um ber að veita öðr um hlut deild í ríki dæmi sínu ef þeir eiga mik il væg an þátt í að skapa ríki dæm ið“ (for send una sam þykki ég til bráða birgða í krafti þess sem inn sæ ið sagði mér áðan). At hug ið enn að hún verð ur að veita sam fé lag inu sem heild hlut deild í auðn um því eins og áður seg ir er fram lag ein - stak lings ins ekki reikn an legt. En þótt við sam þykkt um þess ar for - send ur er ekki gef ið að rétt sé að skatta kon una sam borg ur um henn ar til handa. Hún gæti leyst vand ann með frjáls um fram lög - um sam fé lag inu til fram drátt ar. Merg ur inn máls ins er sá að ekk ert er gegn því að nota skatt seð il inn til að fá hana til að greiða sína skuld. Næst skul um við gera braut ina ell efu falda: Sé það hlut verk rík - is ins að vernda ör yggi borg ar anna má hugsa sér að sú ör ygg is - varsla nái líka til efna legs og heilsu fars legs ör ygg is. Rétt eins og rík inu ber skylda til að vernda menn gegn of beldi er því líka skylt að vernda menn gegn far sótt um og hung ur dauða (ef rík inu er skylt að vernda okk ur gegn óarga dýr um af hverju þá ekki gegn bakt er í um?). Í reynd verð ur jafn vel lág marks ríki frjáls hyggj unn ar að gegna slíku hlut verki. Þess hátt ar ríki get ur ekki vernd að líf borg ar anna nema að skikka smit bera í sótt kví eða loka land inu fyr ir ferða mönn um frá stöð um þar sem lífs hættu leg ar far sótt ir að réttlæta lágmarksríki 369skírnir 31 Með því að vísa til inn sæ is við ur kenni ég að gildi þess ar ar stað hæf ing ar kunni að vera lít ið. Kannski er trú mín á sann leiks gildi henn ar mín eig in sér viska, kannski er stað hæf ing in ósönn.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.