Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 122

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 122
fræði eða trú ar sög unn ar er að setja fram lýs ingu á efn inu í heild sinni, bæði því sem er skil yrt og háð stað og stund og eins hinu sem er sígilt. Guð fræði í þrengri merk ingu eða hrein guð fræði á að fjalla um þá þætti í trú ar við horf um og breytni trú ar sam fé laga sem eru ekki háð ir stað og stund held ur hald ast óbreytt ir. Gabler taldi það hlut verk bibl íuguð fræð inn ar að skil greina þessa óbreyt an legu þætti svo að trú fræð in geti síð an byggt á þeim við um fjöll un sína á sí breyti leg um að stæð um í sam fé lög um sam tím ans. Grein ing Gablers var gagn rýnd á þeim for send um að þeir þæt- t ir sem hann taldi óbreyt an lega væru í raun trú ar setn ing ar trú - fræð inn ar/kirkj unn ar. Engu að síð ur var skil grein ing hans á mun - in um á trú ar sögu og hreinni guð fræði grund vallandi fyr ir guð - fræði og trú ar bragða fræði. Fræði menn eft ir Gabler lögðu mest stund á trú ar sögu eða guð fræði í víð um skiln ingi og er trú ar - bragða sögu legi skól inn þar mest áber andi. Það er þýski guð fræð - ing ur inn Rud olf Bult mann sem skýr ast hef ur fjall að um guð fræði í þrengri skiln ingi eða hreina guð fræði.2 Trú ar saga (sönn guð fræði) Trú ar saga bóka Nýja testa ment is ins og frum krist ins sam fé lags reyn ir að afla allra til tækra upp lýs inga um sam fé lag ið þar sem rit - in urðu til í bæði fé lags leg ar að stæð ur þeirra og bók mennta leg ar hefð ir. Einna at hygl is verð ast í því sam bandi er að skoða kennslu - bæk ur í rit list frá tím um Nýja testa ment is ins, svo nefnd ar progym- nasmata (foræf ing ar), þar sem mönn um er kennt að setja fram skoð an ir sín ar og að hafa áhrif á aðra. Einnig hafa ver ið gerð ar merk ar rann sókn ir á að ferð um mælsku manna og heim spek inga og áhrif um þeirra á rit Nýja testa ment is ins.3 Foræf ing ar Þe ons, sem jón sveinbjörnsson406 skírnir 2 R. Bult mann, „Neu es Testa ment und Myt hologie“ í: Hans-Wern er Bartsch (rit - stj.), Kerygma und Myt hos I (Ham borg: Hubert Reich, 1948), bls. 15–48; H.B. Boers, What is New Testa ment Theology? (Phila delphia, For tress Press 1979), bls. 75–84; Cl arence E. Glad, „Rud olf Bult mann og Jón Svein björns son. Guð - fræði leg og húman istísk túlk un Nýja testa ment is ins“, Stu dia theolog ica is land - ica 13 (1998), bls. 53–75. 3 D.F. Watson, „Rhetor ical Crit icism of the Pauline Ep ist les Since 1975“ í: Cur -
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.