Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 127

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 127
ment inu í 93 merk ing ar svið sem þeir telja vera sam eig in leg fyr ir fyrstu ald ar grísku og tutt ug ustu ald ar ensku. Ein stök orð eru greind í merk ing ar þætti eft ir því sam hengi sem þau koma fyr ir í og geta því flokk ast und ir fleiri merk ing ar svið. Þetta get ur kom ið í veg fyr ir að sama gríska orð ið sé alltaf þýtt með sama orð inu á ís lensku en það hef ur óneit an lega stund um kom ið fyr ir þeg ar menn eru of bundn ir við að þýða orð rétt.8 Gagn semi kenn inga Nida við þýð ingu á Nýja testa ment inu Nýja testa ment ið var fyrst gef ið út á ís lensku árið 1540 og hef ur síð an ver ið gef ið út lít ið breytt allt til þessa dags. Nokk uð ber á að þýtt hafi ver ið frá orði til orðs. Af leið ing in af því er að text inn ber víða keim af þýð ing ar máli. Stytt ar setn ing ar (lýs ing ar hætt ir, for - setn inga lið ir, auka fallslið ir o.s.frv.) eru oft þýdd ar orð rétt úr grísk unni og má víða gera text ann skýr ari með því t.d. að þýða nafn orð sem fel ur í sér verkn að sem sagn orð og með því að leysa upp for setn inga- og eign ar fallsliði. Þó að það hafi ver ið ein kenn - andi fyr ir krist in dóm inn allt frá upp hafi að koma boð skapn um á það mál sem les end urn ir skildu, hef ur eigi að síð ur bor ið á að menn hafi ver ið fast heldn ir á text ann og treg ir til að breyta þeim texta sem þeir hafa not að jafn vel þó að nýir les end ur hafi átt erfitt með að skilja hann. Menn hafa ógjarn an lagt fyr ir róða orð eins og t.d. frið þæg ing, sátt ar gjörð, rétt læt ing og þá frek ar vilj að kenna nýj um les end um guð fræði lega merk ingu þeirra áður en þeir reyndu að lesa Bibl í una til þess að þeir skildu inni hald ið. En við það tap - ast mik il væg ur þátt ur í ferl inu. Lúth er var þetta ljóst og rit gerð hans um þýð ingu Bibl í unn ar (Ein Send brieff D.M. Luthers. Von guðfræði og þýðing … 411skírnir 8 Ýmsa aðra fræði menn sem fjalla um þýð ing ar að ferð ir og bibl íu fræði mætti nefna. Stanley E. Port er, sem sjálf ur er af kasta mik ill mál vís inda mað ur og sér - fræð ing ur í grísku Nýja testa ment is ins, hef ur rit að yf ir lits grein um rann sókn ir í þýð ing ar fræð um í 8. bindi rits ins Cur rents in Res e arch – Biblical Stu dies, 2001. Þar nefn ir hann auk Nida m.a. fé lags mál vís inda menn eins og M.A.K. Halli day, ýmsa mál vís inda menn sem fást við orð ræðu grein ingu eins og Jef frey T. Reed og fleiri sem hafa haft mikla þýð ingu fyr ir rann sókn ir á texta Nýja testa ment is ins.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.