Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 180

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 180
Munch og Kyn þrosk inn Hlið stæð ar for send ur get um við fund ið í verk inu Dreng ur, sem er eins og Lands lag með pönnu köku hroð virkn is lega unn ið við fyrstu sýn. Illa frá - geng inn kassi úr not uðu móta timbri er fyllt ur með tusk um og steypu, og mynd ar búk drengs ins þar sem hann ligg ur á gólf inu. Fjal ir, sem klambrað hef ur ver ið sam an, mynda fót leggi, en í stað höf uðs er mynd ara mmi á upp - sperrt um hálsi með hvít mál uðu gleri og á það dregn ar lín ur sem gefa til kynna lýsandi sól yfir fjall stoppi. Hand legg ir eru eng ir, en á milli fót leggj - anna er lóð rétt spýta með áfastri log andi ljósa peru, sem glögg ur áhorf andi get ur ímynd að sér að vísi til rísandi getn að ar lims drengs ins. Segja má að log andi ljósa per an á spýt unni kall ist á við sól ina í mynd inni, og með hóf - legu hug mynda flugi má þannig láta sér til hug ar koma að verk ið vísi til þeirr ar ög ur stund ar, þeg ar ung ir svein ar upp götva kyn hvöt sýna; en það er sú sama ög ur stund og dreg in er upp í hinu snjalla mál verki Ed vards Munch, Kyn þrosk inn frá ár inu 1895, og sýn ir ung lings stúlku er sit ur nak in og skelf ing in upp mál uð á rúm stokki sín um og horf ir spur ul um aug um út í tómið eða í augu áhorf and ans. Hún kross legg ur hend urn ar yfir sam an - pressuð lær in, eins og til að fela sköp sín, og hálf þrosk að ur lík ami henn ar varp ar stór um skugga á bak grunn mynd ar inn ar. Þótt mynd in sé í mörg um at rið um raun sæ is lega mál uð þá vís ar skugg inn í allt ann að en hin raun veru - legu birtu skil yrði þess ar ar sviðs mynd ar, hann verð ur upp blás ið tákn um ógn vekj andi fram tíð sem fel ur í sér ást, losta, sekt ar kennd og dauða. Hjá Munch er nátt úr an ekki upp haf in, fjar læg og draum kennd sviðs mynd, hel- d ur býr hún innra með mann in um sjálf um, í sál hans og lík ama, sem dulið og ógn vekj andi afl. Fyr ir bæri nátt úr unn ar verða hon um tákn um til vist ar - lega þver sögn og fyr ir sjá an leg an harm leik mann legr ar til vist ar. Þessi magn aða tákn hyggja verð ur Sig urði að skot spóni í verk inu Dreng ur, ekki vegna þess að hin til vist ar lega þver sögn sé endi lega horf in úr sam tím an um, held ur vegna þess að tákn in megna ekki leng ur að koma henni til skila með þeim með ul um sem Munch hafði úr að spila. Lík inga - mál ið og tákn in hafa orð ið við skila við merk ing ar mið sín í veru leika sam - tím ans og megna ekki leng ur að höndla þau myrku og óræðu öfl nátt úr - unn ar sem Munch fann í lík ama og sál manns ins. Tákn hyggja Munchs er orð in sjálf vísandi í sam tíma okk ar, því tákn in vísa aft ur í sjálf sig og önn - ur tákn og það er ein ung is við mið un ar regl an sem stað fest ir inn byrð is gildi tákn anna og gagn kvæmt skipta gildi þeirra, til vist ar leg ur eða harm - sögu leg ur veru leiki manns ins er kom inn út úr mynd inni, hans verð ur að leita ein hvers stað ar ann ars stað ar. ólafur gíslason464 skírnir
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.