Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 181

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 181
Tungu mál ið, nátt úr an og lík am inn Þannig má segja að þessi verk fjalli bæði um mögu leika eða öllu held ur van mátt tungu máls mynd list ar inn ar til þess að vísa til og höndla frum - speki leg grund vall ar gildi er varða sam band manns og nátt úru. Jafn framt vísa þau til tveggja um margt ólíkra sjón ar horna á þetta sam band: ann ars veg ar sjá um við nátt úr una sem hlut lægt og opið svið sem er form lega að - skil ið frá hinu hug læga sviði, og mynd list in reyn ir að lýsa utan frá séð. Hins veg ar höf um við nátt úr una sem ógn vekj andi afl er býr innra með mann in um sjálf um, jafnt í lík ama hans og sál. Hjá Munch blas ir það við að mað ur inn er óhjá kvæmi lega sjálf ur hluti nátt úr unn ar, og að sjálfs - skynj un lík am ans er for senda fyr ir allri skynj un nátt úr unn ar og hins ytra rým is henn ar. Ung lings stúlk an á rúm stokkn um er löm uð af skelf ingu and spæn is þess ari upp götv un. Að nátt úr an búi í lík ama henn ar sjálfr ar, en ekki í blá móðu fjall anna. Í verki Sig urð ar birt ist þessi skelf ing varla nema sem skrum skæld ur og fjar læg ur end ur óm ur frá verki Munchs. Tákn mál mynd list ar inn ar er orð ið af stætt: á sama hátt og birt ing ar mynd nátt úr - unn ar sem inn ram m að lands lag er orð in klisja sem bygg ir á göml um og vana bundn um við mið un arramma, þá verð ur sú birt ing ar mynd henn ar sem felst í lýs ingu og tákn gerv ingu ung lings stúlkunn ar á rúm stokkn um að klisju í þeim sam tíma þar sem tákn mál mynd list ar inn ar hef ur glat að hinu for taks lausa sam bandi sínu við tákn mið sitt og gild is mun ur tákn - anna hef ur færst frá tákn mið inu eða veru leik an um til form gerð ar tungu - máls ins. Tungu mál ið og form gerð ar stefn an Sig urð ur fjall ar um þenn an vanda í öðr um verk um frá svip uð um tíma, þar sem spurn ing ar um sam band orða, tákn mynda og veru leika eða tákn miðs koma við sögu. Rétt eins og tákn mynd list ar inn ar voru orð in sjálf stæð ur og sjálf vísandi veru leiki, þá gilti hið sama um orð in, sem þannig urðu eins og hin sjón rænu tákn mynd list ar inn ar gjald geng skipti mynt í eins kon ar inn byrð is form gerð ar leik. Í þess um leik geta orð in orð ið að skúlp túr ef því er að skipta (sbr. skúlp t úr inn Þeir taka í nef ið, þeir taka í nef ið frá 1972) og hlut irn ir mynd að ljóð (sbr. verk ið Átta ljóð frá 1971, en það birt - ist okk ur sem inn setn ing á átta hlut um: inni skóm, lykla kippu, brauði, hamri, tó bakss dós, ryksugu, spila stokki og þrí hjóli, sem stillt er upp í eina röð). Hér er hver hlut ur skil greind ur sem sjálf stætt ljóð, og hef ur þannig náttúran, tungumálið, líkaminn og … 465skírnir
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.