Fylkir - 01.05.1920, Qupperneq 138

Fylkir - 01.05.1920, Qupperneq 138
138 On les marquera, pour se plaire, Sur le dos, sur le dos. Af dönskum bókum og ritum vildi eg ennfremur minnast á þessi, seirl einna merkust og mest við alþýðu hæfi: »Krig og Fred«, »FamiIie Journal‘> og svo útleggingar af úrvals kvæðum íslenzkum, þýtt hefur Olaf Hansel' skáld, sem niörgum er kunnur af útleggingu hans á Eddu, þó hún sé etl11 hér í alt of fárra höndum. Útleggingar hans á smákvæðunum lief jeg séð þykir snildarlega gerðar. Hefði eg ekki trúað því, að dönsk tunga væri ja sterk og auðug í skáldamálinu, eins og þær útleggingar sanna hana vera- Útlegging Ólafs á Eddu hef eg ekki lesið. Þar á móti hef eg séð og 1,l£ ánægju lesið útleggingu Gellerups á Sæmundar Eddu, útgefna fyrir nokkru árum síðan. Er hún svo mikið snildarverk, að örðugt mun að gera be'1 ’ eftir þeim texta, sem til er á frum-málinu. Þýðingin, þó sumstaðar nokk frjáls, hefur þann mikla kost, að höf. fer aldrei með smekkleysur eða vitley ^ ur, né neitt óhreint, sem unglingum og alþýðu ekki sé óhætt að lesa. Einuus svenska útgáfan eftir Sanders tekur henni, ef til vill, fram. En höf. sk°' málfræðislega þekkingu til að sjá, hvar norræni textinn er ýmist aflagað eða skemdur. Þá þekkingu hafa engir íslenzkir málfræðingar til þessa daB haft, né neinir aðrir en þeir R. C. Rask og F. G. Bermann. Þýzku niálfrse^ ingarnir hafa ekki enn náð sér almennilega niður á frumatriðum Eddu, 111 allri virðingu fyrir Eddufræðingum þeirra, t. d. A. Heusler, Hugo Gering fl. Engu að síður er Karl Simrocks þýðing af Eddu sú lang bezta þý®1 ^ sem eg hef enn séð, nema þýðing Sanders, og það vegna þess, að Simr°^ var ágætt skáld og lét sína djúpu þekkingu á germanskri hugsun og ,u erni ieiðbeina sér til hins æðsta og göfugasta takmarxs, og ennfremur ve^.g þess, að þýzk tunga, þegar slíkir, sem hann og Goethe rita, á betur ^ Eddumálið og norræna hugsun, en nokkurt annað mál, nema íslenzkan. fyrst verður að hreinsa íslenzka textann. Pað er verk fyrir úrvals málfræð' íslands og Norðurlanda um næstu 20 ár. „ Ritsjá þessi yrði endaslepp, ef eg ekki niintist á smárit, sem Einar ^ diktsson skátd, fyrv. sýslumaður og fossa-kaupmaður, hefur nýlega ge,l° (1 Er það yfirlit yfir fjölda rita, sem segja frá ferðum Grikkja hingað, '° áður en írar komu og Norðmenn námu hér land. Akureyri 27. apríl 1917. F. B. A. l
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156

x

Fylkir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fylkir
https://timarit.is/publication/182

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.