Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.09.2004, Side 13

Skírnir - 01.09.2004, Side 13
ir í lat ínu riti sem gef ið var út í Kaup manna höfn árið 1650.17 Þá má og geta mik ils lat ínu kvæð is sem Jón Vídalín (1666–1720), síð ar bisk up, flutti á sam komu í Skál holti árið 1692, þar sem hann sýndi bæði mikla skáld gáfu sína og lær dóm.18 Ljóst má því vera að þrátt fyr ir bág bor ið ástand á fyrstu ára tug um 16. ald ar jókst veg ur lat - ínu á Ís landi smám sam an og með störf um sín um og virkni sýndu ís lensk ir lær dóms menn á 17. öld bæði kunn áttu og af köst sem gerðu þá fylli lega gjald genga í hin um al þjóð lega mennta heimi. Gríska Á blóma skeiði Róma veld is voru marg ir merk ustu lær dóms menn rík is ins í raun tví tyngd ir. Grísk menn ing hafði þá þeg ar lengi ver - ið mesti aflgjafi róm verskr ar menn ing ar og grísku nám var löngu orð ið fast ur lið ur í æðra námi í Róm. Gríska stóð þó ætíð traust - ari fót um í aust ur hluta rík is ins, eins og við mátti bú ast, og lat ína að sama skapi í vest ur hlut an um. Þeg ar rík ið skipt ist í austróm - verska og vestróm verska rík ið í lok 4. ald ar e. Kr., og hið síð ar - nefnda lið að ist sund ur á 5. öld, urðu mikl ar breyt ing ar á þessu sér - stæða sam lífi grískr ar og róm verskr ar menn ing ar sem stað ið hafði öld um sam an. Í aust ur hlut an um varð gríska alls ráð andi í æðri mennt un en svo virð ist sem grísku kunn átta hafi víða horf ið í vest - ur hlut an um. Að vísu þyk ir ljóst að lær dóms menn úr hvor um hluta hafi átt með sér ein hver sam skipti ann að veif ið á mið öld um og að stöku mað ur í vest ur álfu hafi með ein hverju móti afl að sér ein hverr ar kunn áttu í grísku, en þó hef ur það senni lega frek ar ver - ið und an tekn ing en al menn ur sið ur.19 Það var ekki fyrr en á tím - um end ur reisn ar, þeg ar mennta menn tóku að beina at hygli sinni að grísk um forn bók mennt um, og við fall Kon stant ínópels 1453, þeg ar fjöldi grískra mennta manna flúði vest ur á bóg inn und an Tyrkj um, að grísku nám og grísku kunn átta tók fjörkipp í Vest ur- Evr ópu. Þessi áhugi er auð skil inn, ef hafð ur er í huga sá mikli gró - erlend tungumál á íslandi… 297skírnir 17 Run ólf ur Jóns son 1650: F1b–F3a. Sig urð ur Pét urs son 2003: 57–58. 18 Sig urð ur Pét urs son 1997a. 19 Berschin 1988.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.