Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.09.2004, Side 82

Skírnir - 01.09.2004, Side 82
jafn að armenn vilji troða for skrift upp á sam fé lag ið.26 Rétt er að líta á jafn að ar hug tak ið sem nei kvætt hug tak, seg ir Walz er. Það þýð ir að ekki er rétt að berj ast fyr ir alls herj ar jöfn uði á öll um svið - um held ur gegn kúg un sem stafar af mis dreif ingu valds eða sér - rétt ind um ákveð inna hópa (Walz er 1983: xii–xiii). Eins og aðr ir frjáls hyggju menn virð ist Nozick gera ráð fyr ir því að sam leik ur frels is og jafn að ar hljóti að vera núllsummu spil. Því meiri jöfn uð ur, því minna frelsi. En það er eng an veg inn ör - uggt. Ric hard Norm an seg ir að frelsi og jöfn uð ur þurfi ekki að vera and stæð ur, öðru nær. Menn eigi að hafa sem jafn ast ar tekj ur, nokkurn veg inn jafn mik il völd og sem jafn asta mögu leika á men- nt un. En góð mennt un, vald og sæmi leg ar tekj ur eru einmitt með - al skil yrða þess að menn séu frjáls ir, eins og áður seg ir. Frelsi og jöfn uð ur mæt ast því á miðri leið; all ir eiga helst að njóta jafn mik - ils frels is (Norm an 1987: 131–154). Ég hyggst ekki dæma um ágæti þess ara kenn inga, ein ung is benda á að til eru dæmi um að jöfn uð - ur auki frelsi.27 Breski hag fræð ing ur inn Nor eena Hertz seg ir að 51 af hund rað stærstu efna hagsein ing um jarð ar inn ar séu einka fyr - ir tæki, að eins 49 séu ríki. Sagt er að stór fyr ir tæk in noti hnatt væð - ing una til að þvinga rík is stjórn ir til að veita sér skatt fríð indi. Ef stjórnirnar verða ekki við þeirri kröfu þá flytja fyr ir tæk in starf - semi sína ann að (sjá t.d. Hertz 2001). Efna hags leg ur ójöfn uð ur virð ist draga úr frelsi borg ar anna í sum um lönd um til að ákveða skatta stig ið með afli at kvæða. Auk þess höf um við séð að til eru stórfyr ir tæki sem hafa gert sig sek um marg hátt aða vald níðslu. Því virð ist í fljótu bragði rétt að draga úr þeim ójöfn uði sem ger ir þessi fyr ir tæki svona vold ug. En sú leið er vissu lega vand röt uð, ekki síst vegna þess að rík is vald ið er ekki alltaf gott tæki til að auka jöfn uð. Í ní unda lagi hef ur Nozick á röngu að standa er hann seg ir að ein ung is séu til sér rétt indi, eng in sam rétt indi. Það gef ur auga leið að sé erfitt að draga skarpa marka línu milli ein stak lings og sam fé - stefán snævarr366 skírnir 26 Walz er hef ur greini lega aldrei kom ið til Ís lands. Þar var lenska með al alla balla fyr ir 15–20 árum að segja að all ir ættu að fá sömu laun. Ég hugs aði alltaf hlý - lega til Nozicks þeg ar ég heyrði eða las þessa dellu. 27 Ég ef ast ekki um að í öðr um til vik um ógni jöfn uð ur inn frels inu.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.