Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 82

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 82
jafn að armenn vilji troða for skrift upp á sam fé lag ið.26 Rétt er að líta á jafn að ar hug tak ið sem nei kvætt hug tak, seg ir Walz er. Það þýð ir að ekki er rétt að berj ast fyr ir alls herj ar jöfn uði á öll um svið - um held ur gegn kúg un sem stafar af mis dreif ingu valds eða sér - rétt ind um ákveð inna hópa (Walz er 1983: xii–xiii). Eins og aðr ir frjáls hyggju menn virð ist Nozick gera ráð fyr ir því að sam leik ur frels is og jafn að ar hljóti að vera núllsummu spil. Því meiri jöfn uð ur, því minna frelsi. En það er eng an veg inn ör - uggt. Ric hard Norm an seg ir að frelsi og jöfn uð ur þurfi ekki að vera and stæð ur, öðru nær. Menn eigi að hafa sem jafn ast ar tekj ur, nokkurn veg inn jafn mik il völd og sem jafn asta mögu leika á men- nt un. En góð mennt un, vald og sæmi leg ar tekj ur eru einmitt með - al skil yrða þess að menn séu frjáls ir, eins og áður seg ir. Frelsi og jöfn uð ur mæt ast því á miðri leið; all ir eiga helst að njóta jafn mik - ils frels is (Norm an 1987: 131–154). Ég hyggst ekki dæma um ágæti þess ara kenn inga, ein ung is benda á að til eru dæmi um að jöfn uð - ur auki frelsi.27 Breski hag fræð ing ur inn Nor eena Hertz seg ir að 51 af hund rað stærstu efna hagsein ing um jarð ar inn ar séu einka fyr - ir tæki, að eins 49 séu ríki. Sagt er að stór fyr ir tæk in noti hnatt væð - ing una til að þvinga rík is stjórn ir til að veita sér skatt fríð indi. Ef stjórnirnar verða ekki við þeirri kröfu þá flytja fyr ir tæk in starf - semi sína ann að (sjá t.d. Hertz 2001). Efna hags leg ur ójöfn uð ur virð ist draga úr frelsi borg ar anna í sum um lönd um til að ákveða skatta stig ið með afli at kvæða. Auk þess höf um við séð að til eru stórfyr ir tæki sem hafa gert sig sek um marg hátt aða vald níðslu. Því virð ist í fljótu bragði rétt að draga úr þeim ójöfn uði sem ger ir þessi fyr ir tæki svona vold ug. En sú leið er vissu lega vand röt uð, ekki síst vegna þess að rík is vald ið er ekki alltaf gott tæki til að auka jöfn uð. Í ní unda lagi hef ur Nozick á röngu að standa er hann seg ir að ein ung is séu til sér rétt indi, eng in sam rétt indi. Það gef ur auga leið að sé erfitt að draga skarpa marka línu milli ein stak lings og sam fé - stefán snævarr366 skírnir 26 Walz er hef ur greini lega aldrei kom ið til Ís lands. Þar var lenska með al alla balla fyr ir 15–20 árum að segja að all ir ættu að fá sömu laun. Ég hugs aði alltaf hlý - lega til Nozicks þeg ar ég heyrði eða las þessa dellu. 27 Ég ef ast ekki um að í öðr um til vik um ógni jöfn uð ur inn frels inu.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.