Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.09.2004, Side 94

Skírnir - 01.09.2004, Side 94
hegð un, sem er ann ars eðl is en þeg ar menn beita mál inu sem tæki til tjá skipta. Á máli fræði manna er tal að um að menn líti á mál ið sem hlut eða við fang (object) ein hvers kon ar skipu lags eða að - gerða (en ekki bara sem tæki). Tungu mál og málaf brigði öðl ast þá fé lags legt og póli tískt gildi. Mikla at hygli hafa vak ið kenn ing ar franska fé lags fræð ings ins Pi erres Bo ur di eu, sem fjall að hef ur um hlut verk máls ins í fé lags leg - um sam skipt um og lík ir því við fjár magn (kap ít al). Að hans mati eru mál leg sam skipti oft eins og við skipti á mark aði þar sem þátt - tak end ur leggja sig eft ir fé lags leg um „gróða“ um leið og þeir tjá til - finn ing ar sín ar og skoð an ir. Í slík um við skipt um er nauð syn legt að hafa vald á gjald miðli sem hent ar og aðr ir eru til bún ir að taka við. Noti menn „gjald mið il“ sem ekki er við ur kennd ur bera við skipt in ekki ár ang ur. Tali menn t.d. ekki rétt af brigði af frönsku eða ensku eru þeir ekki gjald geng ir á þeim mörk uð um þar sem kraf ist er slíkr ar mál notk un ar, þótt mál lýsk ur þeirra séu gild ar á öðr um svið um mann lífs ins. Þeg ar svo er kom ið fer það að skipta meira máli hvern ig tal að er en hvað sagt er, rétt eins og þeg ar bíl ar verða stöðu tákn, en flutn ings hlut verk þeirra hverf ur í skugg ann. Þess ar fé lags legu hlið ar tungu máls ins sem hlut ar eða við fangs eru okk ur Ís lend ing um auð vit að vel kunn ar, svo mik ið sem „staða tung unn ar“ kem ur við sögu í op in berri um ræðu, og þátt ur henn ar í sjálfs mynd og mann lífi er og hef ur ver ið mik ill. Þetta geng ur svo langt að í hug um margra er ís lensk tunga ein hvers kon ar fjöregg þjóð ar inn ar eða dýr grip ur sem ber að vernda og varð veita, því ann - ars muni þjóð in líða und ir lok. Í slíku tali geng ur hlut gerv ing máls - ins einna lengst og fjar lægð in milli þessa hlut ar eða dýr grips og óbreyttra mál not enda get ur orð ið nokk ur. Þessi hlut gerða ís lenska tunga er ekki mál ein stak ling anna, held ur til vist ar grunn ur heils sam fé lags. (Og stund um er svo að sjá að nauð syn legt sé talið að vernda tung una gegn mál not end un um, svo þeir spilli henni ekki.) Hið rétta við mið Enn eitt hug tak úr fé lags mál fræði sem rétt er að nefna hér er hug - tak ið við mið (e. norm). Þeg ar lagt er mat á mál notk un eða málaf - kristján árnason378 skírnir
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.