Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.09.2004, Side 106

Skírnir - 01.09.2004, Side 106
Hér má þó nefna skemmti lega ádrepu sem Þor steinn Gylfa son veit ir ís lenskri íð orða starf semi í grein sem hann nefn ir „Orða - smíð“.12 Þor steinn tek ur Ein ar B. Páls son, sem vildi skipu leggja íð orða starf í Há skóla Ís lands, á bein ið fyr ir að krefj ast þess sem kalla mætti vís inda legs hrein leika, þess að orð séu ekki margræð held ur hafi skýra merk ingu („eitt orð – eitt hug tak“). Þetta kall ar Þor steinn „ein þykkni“ og bend ir á að einn af kost um tungu máls - ins sé margræðni, og að ólík ir menn ing ar heim ar og þar með tungu mál gefi manns and an um meira svig rúm en strang ar skil - grein ing ar íð orða manna. Ef þessi hug mynd yrði rak in til botns í átt til hrein tungu öfga (sem Þor steinn skrif ar auð vit að ekki und ir) yrði skoð un in sú að til sé ís lensk hugs un, sem haldi sínu gildi og þurfi ekki á að halda sí felld um inn flutn ingi er lendra hug taka sem gef in eru út í íð orða söfn um. (Og raun ar kem ur það fyr ir að ís - lensk ir mál rækt ar menn koma með slík ar at huga semd ir.) Hin ar öfgarn ar, um vís inda leg an eða tækni leg an heims hrein leika, væru þá hreint og vel skil greint „íð orða safn heims ins“. Sú hugs un væri að inni hald allra mála væri eitt og hið sama, hreint og klárt, en út - lit (hreint?) ís lenskt á Ís landi, finnskt í Finn landi o.s.frv. „Hrein“ og ómeng uð ís lensk hugs un tæk ist þá á við þann (tækni lega) hrein leika sem fylg ir íð orða starfi með orða söfn um sem þýða má vél rænt milli mála. Vand séð er hvor heims mynd in er fá rán legri eða meira ógn vekj andi. Um form og hlut verk Hér að fram an var eink um fjall að um mál kerf is leg sjón ar mið í tengsl um við rækt un máls ins og form stýr ingu, t.d. það sjón ar mið að ís lenskt form eigi að vera á ís lensk um orð um, og meng un sé óæski leg og ís lenskt kerfi eigi að halda sér. Að baki þessu ligg ur ein hvers kon ar fag ur fræði sem snýr að mál kerf inu og form gerð þess, hvort sem um er að ræða hljóð form, beyg ing ar form eða merk ing ar form. Hreint form er þá feg urra eða betra en bland að form. En einnig kem ur fyr ir að hug mynd ir um mál bæt ur megi kristján árnason390 skírnir 12 Prent uð í bók hans frá 1996, Að hugsa á ís lenzku, bls. 107–135.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.