Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 106

Skírnir - 01.09.2004, Qupperneq 106
Hér má þó nefna skemmti lega ádrepu sem Þor steinn Gylfa son veit ir ís lenskri íð orða starf semi í grein sem hann nefn ir „Orða - smíð“.12 Þor steinn tek ur Ein ar B. Páls son, sem vildi skipu leggja íð orða starf í Há skóla Ís lands, á bein ið fyr ir að krefj ast þess sem kalla mætti vís inda legs hrein leika, þess að orð séu ekki margræð held ur hafi skýra merk ingu („eitt orð – eitt hug tak“). Þetta kall ar Þor steinn „ein þykkni“ og bend ir á að einn af kost um tungu máls - ins sé margræðni, og að ólík ir menn ing ar heim ar og þar með tungu mál gefi manns and an um meira svig rúm en strang ar skil - grein ing ar íð orða manna. Ef þessi hug mynd yrði rak in til botns í átt til hrein tungu öfga (sem Þor steinn skrif ar auð vit að ekki und ir) yrði skoð un in sú að til sé ís lensk hugs un, sem haldi sínu gildi og þurfi ekki á að halda sí felld um inn flutn ingi er lendra hug taka sem gef in eru út í íð orða söfn um. (Og raun ar kem ur það fyr ir að ís - lensk ir mál rækt ar menn koma með slík ar at huga semd ir.) Hin ar öfgarn ar, um vís inda leg an eða tækni leg an heims hrein leika, væru þá hreint og vel skil greint „íð orða safn heims ins“. Sú hugs un væri að inni hald allra mála væri eitt og hið sama, hreint og klárt, en út - lit (hreint?) ís lenskt á Ís landi, finnskt í Finn landi o.s.frv. „Hrein“ og ómeng uð ís lensk hugs un tæk ist þá á við þann (tækni lega) hrein leika sem fylg ir íð orða starfi með orða söfn um sem þýða má vél rænt milli mála. Vand séð er hvor heims mynd in er fá rán legri eða meira ógn vekj andi. Um form og hlut verk Hér að fram an var eink um fjall að um mál kerf is leg sjón ar mið í tengsl um við rækt un máls ins og form stýr ingu, t.d. það sjón ar mið að ís lenskt form eigi að vera á ís lensk um orð um, og meng un sé óæski leg og ís lenskt kerfi eigi að halda sér. Að baki þessu ligg ur ein hvers kon ar fag ur fræði sem snýr að mál kerf inu og form gerð þess, hvort sem um er að ræða hljóð form, beyg ing ar form eða merk ing ar form. Hreint form er þá feg urra eða betra en bland að form. En einnig kem ur fyr ir að hug mynd ir um mál bæt ur megi kristján árnason390 skírnir 12 Prent uð í bók hans frá 1996, Að hugsa á ís lenzku, bls. 107–135.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.