Gerðir kirkjuþings - 01.01.1985, Qupperneq 65

Gerðir kirkjuþings - 01.01.1985, Qupperneq 65
58 Athyglisveró er og áherslan á, aó messan nái til allra þátta lifsins og horft er skýrt til þeirrar framtíðar, er Guð veróur allt i öllu. 1 þessari framsetningu sjáum vér vissulega samhljóm við postullega trú. Biblíulegt og kirkjulegt myndmál lítur á kristnilífió sem lifræna heild. Upphaf þess er fæðing til lífs, ný sköpun, upplýsing, upprisa frá dauóum. I öllu þessu er ítrekaó, aó horft er frá ákveðnum veruleika, sem er tilvera syndar og dauóa til nýs veruleika, sem er tilvera frelsis og lífs i Kristi. Og á sama hátt og barnið þroskast ekki nema meó réttri næringu og réttri leióbeiningu gagnvart því sem ógnar lífi þess, nær Guós barnió engum þroska nema meó næringu og áminningu fyrir neyslu máltíðar Drottins og aó hlýóa á oró Guós. Nauósynlegt viróist oss þó, aó gefinn sé frekari gaumur aó sambandi orós og sakramentis. Viróist oss ekki mögulegt að fjalla um altarissakramentió einangraó, heldur einungis i tengslum vió oró Guðs í Heilagri ritningu og boóun þess í prédikuninni. 1 vorri kirkju hefur ætió verió gengið út frá þvi, aó oróió sé virkt náóarmeóal og má ekki draga úr þeirri áherslu. Einingin er aó visu itrekuó i 3. og 12. gr. og ennfremur i 27.-29. gr., en aó þessu leyti mætti kveóa skýrar aó orði, til þess aó ekki verói dregió úr áherslu þess, að i sakra- mentinu sé veitt viótaka á gjöf hjálpræóisins, fyrirgefningu syndanna, sem orðió boðar og gefur fyrirheit um. 2. Hvaóa ályktun getur kirkja þin dregió af þessum texta i sambandi vió samvinnu og samræður vió aðrar kirkjur, sérstaklega þær sem lika sjá i þessum texta tjáningu á hinni postullegu trú? íslenska kirkjan hefur opió altarisboró. Tekur hún á móti hverjum og einum, er óskar aó ganga til altaris hjá sér og bannar ekki meólimum sinum aó ganga til altaris i öðrum kirkjum. Hefur þaó komió fyrir, að prestar af öórum kirkjum hafa aóstoóaó vió messugjöró i vorri kirkju og álitum vér slika breytni mjög æskilega. Þá viljum vér hvetja til þess, aó kristnir menn af ólikum kirkjudeildum gangi i vaxandi mæli til altaris hver hjá öórum. Opió altarisboró er vióur- kenning i verki á gildi sakramentisins i höndum annarra kirkna. Sú vióurkenning er forsenda einingar i kirkjunni og raunar skilyrói þess, aó einingarvióleitnin geti talist ann- aó og meira en fræóileg vangavelta. 3. Hvaó getur kirkja þin lært af þessum texta til endur- nýjunar helgihaldi sinu, menntamálum, félagslegu og andlegu lifi sinu og vitnisburöi? 1 kenningararfi sinum geymir kirkja vor mörg hin sömu áhersluatriói og Limaskýrslan. Orðið og sakramentin eru þau tæki, sem Heilagur andi skapar trúna með. Má minna á hörö ummæli Marteins Lúthers i garö þeirra er telja sig geta verið án sakramentisins. Þeir sýna ekki aðeins sakramentinu vanviröingu, heldur fyrirlita þeir Krist og hjálpræöi hans.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175

x

Gerðir kirkjuþings

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Gerðir kirkjuþings
https://timarit.is/publication/1136

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.