Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1876, Side 65

Skírnir - 01.01.1876, Side 65
FRÁ MNGI. 65 lögin um vald ríkisforsetans. Bnffet ætlaöi a8 draga þau undan, er hann sá, hvernig þjóSvaldsmenn tóku á móti kosningarlögunum, en þeir voru snjallari, og heimtuSu þau fram til umræSu sem fyrst. Eptir þessum lögum hefir forsetinn vald til a8 setja inn og setja af ráðgjafa sína eptir eigin ge8þótta, og yfirhöfuS skipa öll embætti. Hann getur og neitað, a8 kalla saman þing annan tíma, en þa8 á a8 vera, nema 450 þingmanna krefist þess. Louis Blanc, einn af foringjum þeirra, sem yzt sitja vinstra megin og gífurlegast láta, tók fyrstur á móti frumvarpinu, er þa8 kom á þingiS. „Eigum vér engar skor8ur a8 reisa vi8 ofur- valdi forsetans?11 sagSi hann. „Hann er sem einvaldur konungur, sem getur lifab og látiS eptir vild sinni; hann hefir æztu yfirrá8 yfir hernum , og getur me8 styrk hans láti3 velja sig aptur og aptur, þangaS til einveldiS er láti3 ganga í erf8ir. Frakkneska þjóSin hefir í heila öld barizt fyrir frelsinu, og engum konungi e8a keisara Ii8i8, a8 fá ríki8 í hendur syni sínum eptir sig lát- inn. Hún hefir vilja8 hafa töglin og hagldirnar sjálf, og svo mun enn ver8a. FramkvæmdarvaldiS ver8ur a8 standa undir lög- gjafarvaldinu“. þetta sag3i hann og margt fleira, og gerBu allir þjóSvaldsmenn gó8an róm a8 máli hans, og eins þeir, sem gætnari voru kallaSir. Margir af lögerfbamönnum stóbu og me8 þjó8- valdsmönnum í þessu máli. Hinir vildu þó meb engu móti tak- marka völd ríkisforsetans meira - en gert haf8i veriS í fyrstu, og vi8 þa8 var8 a8 sitja, hvernig sem þjóbvaldsmennirnir vinstra megin létu. í þessu og líku stímahraki stób allan þingtímann. Buffet og þeim, sem me8 stjórninni héldu hægra megin, unnu mál sín flest á endanum, og þegar þinginu var slitiS (4. ágúst), var ekki annab sýnna, en hægri flokkarnir myndi framvegis vib kosn- ingarnar til öldungarábsins á næsta þingi bera algerban sigur úr býtum, en þab mátti hér segja sem optar, a3 „opt fer öbruvísi, en ætlab er. “ þingfríib hjá Frökkum var í sumar, er var, nota8 á vana- legan hátt af foringjura þingflokkanna til a8 fer3ast um land og gylla sko8anir sínar fyrir alþýSu. Hér var og meiru fyrir a8 berjast, en á&ur, þar sem skammur tími var til kosninganna til hinna nýju þinga, ráSsins og fulltrúaþingsins, og hverjum um Skírnir 1876. 5
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.