Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1876, Qupperneq 113

Skírnir - 01.01.1876, Qupperneq 113
FRÁ SOLDÁNI OG RÍKISHAG. 113 þekkir, og þa8 er sannfæring hans, aö heimnrinn sé eingöngu skapaður fyrir hann sjálfan, og engan annan. Eíki og þegna álítur hann því beinlínis eign sína, sem hann geti farið meö eptir vild sinni. Agirnd hans er við brugöiö. Hann hefir þrjár milljónir í gulli undir sinni hendi, og þaraÖauk átta milljónir í tyrkneskum skuldabréfum; yfir þessum auöæfum er hann vakinn og sofinn, og hugsar ekki um annaö, en auka þau sem mest. Af öllum lánum, sem Tyrkir hafa fengiö á síöustu árum, tekur hann sjálfur mesta hlutann undir sig og geymir, og hælist mikið um yfir „Frönkum“ (NorÖurálfumönnum), sem gefi honum gull og silfur fyrir pappír. Allt þetta fé telur hann sem gjöf, og hirti alls eigi um í fyrra, þegar stórvezírinn hætti aö borga renturnar; þaÖ er mælt, að hann hafi hlegiö, er vezírinn sagöi honum þetta, og þótt hann vel leika á skuldunauta sína, en spurt þó um leiö, hvort hann sjálfur fengi ekki renturnar af sínum skuldabréfum, og er vezírinn kvaÖ já viÖ, baö hann hann vel fara, og sagöi stjórn hans vera vel af hendi leysta. Fyrir þetta afskiptaleysi soldáns geta ráögjafar hans og jarlar stjórnaö einsog þeir vilja, án þess aÖ hann nokkurn tíma fái þaÖ aö vita hvernig þeir fara aÖ. |>eir, sem embættin hafa á höndum, eru allir Ósmanar, því aö aÖrir komast ekki aÖ, og þeir tala eingöngu tyrkneska tungu, sem þorri þjóö- arinnar ekki skilur. þegnar Tyrkjasoldáns í Noröurálfu eru um 81/* milljón, og einungis tvær milljónir af þeim tala tyrknesku; hinir tala flestir slafnesku og grísku. Tyrkland er eitt hiÖ feg- ursta og frjóvsamasta land í allri Noröurálfu, en ekkert land er þó eins illa yrkt, og er þaö allt aÖ kenna haröstjórn og kúgun. Tyrkir hugsa ekki um annaÖ, en aÖ fá sem mestar tekjur af þegnum sínum, og um menntun þeirra eÖa'framfarir í iönaöi hiröa þeir ekki. Klerkarnir hjálpa þeim og dyggilega til aö viÖhalda fávizku almúgans og armingjaskap, og hafa fyrir þá sök afar- mikiö aÖ segja. Svo telst til, aö á engu landi gjaldi landslýður eins mikið til almennra þarfa og á Tyrklandi, og vaxa þó ríkis- skuldirnar ár frá ári. það kemur til af því, að embættismenn Tyrkja hugsa mest um að auðga sjálfa sig, og stinga því mestúm bluta af tekjunum í sinn eigin vasa. í því efni fylgjast þeir allir að, jafnt æðri sem lægri, og allt verður því í ólagi og Skírnir 1876. 8
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.