Ársrit Hins íslenska fræðafjelags í Kaupmannahöfn - 01.01.1923, Qupperneq 92

Ársrit Hins íslenska fræðafjelags í Kaupmannahöfn - 01.01.1923, Qupperneq 92
92 Hákon Finnsson fyrir nokkru liðinn sá tími, sem helst mátti vænta þess, en þegar á málið er litið, er sjálfsagt að reyna að sitja sig sem best í spor hjúanna, enda ætti það að vera hægt fyrir þá, sem lengi hafa verið í stöðu þeirra áður, eins og er um marga bændur. Við íhugun málsins er von að fram komi ýmsar spurn- ingar svo sem: Er þjóðijelagið ríkara vegna breytingarinnar, sem orðin er, og þá sjerstaklega vinnulýðurinn ? Líður verkafólki (að undanskyldum hjúum) betur eða er það ánægðara? Hvcrt ástandið, hið eldra eða núverandi, mun affarasælla fyrir þjóðina? Hjer eru nú ekki gögn fyrir hendi, eða rúm til að ræða þessar spurningar að mun. Af einu er þjóðin orðin auðugri en áður, en það er reynslu, sem hefur þó kostað mjög mikið. Vafasamara er um meiri eign í þekkingu og mannkostum, og um eignir í krónutali, þegar skuldirnar eru dregnar frá og peningagildi metið jafnt og áður. En fyrirsögn hefði það þótt fyrir 30 árum, að skuldirnar yrðu orðnar eins miklar nú, eða meiri en allur þjóðarauðurinn var metinn þá. Og svo er á það að líta, sem er þó geigvænlegast, að tekjustofnarnir megna nú ekki að bera uppi opinberu út- gjöldin og blasir því við fjárhagslegt hrun, basl og fram- kvæmdaleysi þegar á næstu árum, ef ekki er bráðlega að gjört. í’etta er alveg hræðilegt ástand fyrir smáþjóð, sem er nýbúin að taka á sig ábyrgð af stjórnarlegu frelsi, og ekki hefur í mörg hundruð ár komið nærri hernaði eða þurft að leggja fje í þá hítina, sem öðrum þjóðum hefur veitt örðug- ast að fylla. Ef fólkið hefði að mestu verið kyrt í sveitunum, væri áreiðanlega ekki svona komið, og þótt segja megi að ekki þýði að sakast um orðinn hlut, er hann þó til viðvörunar og nógu er reynslan dýr samt, þótt hún sje notuð til að læra af henni. Ekki mun því að heilsa, að almenningur við sjóinn sje ríkari, líði betur eða sje ánægðari, og ber margt til þess. Þótt stöku menn hafi komist í góð efni, eru þó hinir miklu fleiri, sem búa við fremur þröngan kost, og eiga eng- an arðbæran höfuðstól. Hjá mörgum heimilisföðurnum er fjölskyldan og allar eigurnar innan sömu veggja, og gott þeg- ar veggirnir eru með, en sbúðin (þ. e. sölubúðin) er búrið«.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184

x

Ársrit Hins íslenska fræðafjelags í Kaupmannahöfn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ársrit Hins íslenska fræðafjelags í Kaupmannahöfn
https://timarit.is/publication/249

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.