Tímarit um uppeldi og menntamál - 01.01.1889, Qupperneq 87

Tímarit um uppeldi og menntamál - 01.01.1889, Qupperneq 87
87 fram á liverju fólkið lifir, eða hverjir sjeu atvinnuveg- ir hjeraðsins. í fyrstu verður að útlista og skýra með mjög einföldum spurningum allt, sem pessu viðvíkur; hörn hafa í fyrstu litla hugmynd um allt, sem við kem- ur atvinnuvegum; pað verður að innræta peim, að eigi sje hægt að fá föt og fæði, nema með pví að vinna, og að náttúran sje auðug af öllum peim hlutum, sem vjer purfum á að halda; vjer purfum að eins að starfa, til pess að geta orðið peirra aðnjótandi. Jafuvel fyrir peim hlutnm, sem sýnast auðfengnastir, pegar húið er afla peirra, hefir purft mikið að hafa. Eldivið- urinn, sem kemur fram í ýmsum myndum fæst ekki án fyrirhafnar. paö parf að taka upp móinn, purka liann og flytja heim, pað parf að höggva skóginn, kurla hann niður og reiða heim. Yið petta hvorutveggja eru mörg handtök. Saga kolanna á aptur lijer heima, með allri peirri miklu fyrirhöfn, sem peim er samfara. Hin ýmsu störf, sem unnin eru í sveitinni, ættu að teljast upp af nemendunum, og peir ættu að gera tilraun til að raða peim niður. Fyrst skyldu tekin pau störf, sem eiga skylt við að afla fæðu; störf bóndans við skepn- urnar, frásögn um hverjar peirra fyrir sig, og hvað pær gefa af sjer; af pví mætti gera mjög vel skiljanlegt livað meint er með kvikfjárrækt, og hvar hana má liafa; störf fiskimanna og allt sem á skylt við útróðra og fiski- veiðar á opnum skipum og pilskipum. Síðan ætti að taka pau störf, sem eiga skylt við klæðnað, eins og spuna, vefnað, og fatasaum; út frá pessu mætti ganga, pegar sýna skyldi, hvernig atvinnu manna er skipt í pessari grein í peim löndum, sem eru komin laugt á undan oss í allri menningu. Næst mætti taka pá, sem hafa atvinnu af smíðum og flutningum, eins og far- menn og pá, sem hafa atvinnu að póstferðum og verzi- un. Allt petta, sem nú hefir verið talið, getur orðið
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Tímarit um uppeldi og menntamál

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit um uppeldi og menntamál
https://timarit.is/publication/134

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.