Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.01.2020, Side 192
„Af HVERJu fæ ég EKKI Að KYnnA SAfnIð mITT Í SJónVARpInu?“
191
af þessu tagi taka í raun við af furðukamesum upplýsingarinnar á borð við
safn Ole Worm, þar sem nokkuð var um uppstoppuð dýr í bæði heilu lagi og
bútum.12 Á Íslandi var ekki opnað náttúrugripasafn fyrr en árið 1951 en fram
að því starfrækti Hið íslenska Náttúrufræðifélag sýningasafn á ýmsum stöðum
í Reykjavík. nokkuð af gripum safnsins var um árabil til sýnis í Safnahúsinu
á Hverfisgötu og svo í sýningarsölum á tveimur hæðum á Hlemmi til ársins
2008.13
Dýrasafn Kristjáns hefur á sínum tíma ef til vill uppfyllt þörf borgarbúa
í Reykjavík fyrir nálægð við náttúru og heim dýranna. Á þeim tíma sem
safnið var rekið voru skilin milli sveita og borgarlífs að skerpast í íslensku
samfélagi og við það verður til einhvers konar tilfinningalegt rof. Ástandinu
hefur jafnvel verið lýst sem eins konar tilfinningalegri togstreitu eða sam-
viskubiti borgarbúa yfir því að hafa yfirgefið sveitina, eins og fjölmargar ís-
lenskar bækur og kvikmyndir fjalla um.14 Hvort slíkar tilfinningar hafi látið
á sér kræla á meðal safngesta, eða jafnvel verið ein af ástæðum vinsælda Ís-
lenska dýrasafnsins, er kannski ekki ólíklegt. Hvað sem því líður er ljóst að
dýrasafn Kristjáns naut um skeið nokkurra vinsælda og af blaðagreinum að
dæma virðist sem þangað hafi verið leitað eftir bæði fræðslu og skemmtan.
Í húsinu rak Kristján jafnframt hjónabandsmiðlun um árabil. leiða má að
því líkum að sumir safngestir hafi ef til vill náð að slá þar tvær flugur í einu
höggi, með því að virða fyrir sér bæði dýr og menn, og í sumum tilvikum
bindast jafnvel heitböndum.15 óhætt er að segja að í Breiðfirðingabúð hafi
margt verið brallað og svo virðist sem dýrasafnið hafi átt ágætis blómaskeið
í um fjögur ár en svo hafi tekið að halla undan fæti. Árið 1978 var safnið lýst
gjaldþrota og voru munir þess og gripir settir á uppboð í Tollstöðvarhúsinu
við Tryggvagötu.
Samkvæmt nýlegu samtali mínu við lýð pálsson, safnstjóra á Byggða-
safni Árnesinga, voru vanskil safnsins vegna gerviaugna víst orðin gríðarhá.
Þegar kom að uppboðsdegi læsti forstöðumaðurinn sig inni ásamt safneign-
12 fjallað er um nokkra slíka safngripi sem Ole Worm sankaði að sér og sýndi meðal
annars í fyrrnefndri grein Kötlu Kjartansdóttur um geirfuglinn: Katla Kjartansdóttir,
„The changing symbolic meaning of the extinct great auk and its afterlife as a
museum object at the natural History museum of Denmark“, bls. 41–56.
13 „Saga safnsins“, Náttúruminjasafn Íslands, sótt 29. október 2019 af https://nmsi.is/
saga/.
14 Í þessu samhengi má nefna skáldsöguna 79 af stöðinni (1962) eftir Indriða
g. Þorsteinsson og kvikmyndina Óðal feðranna (1980) í leikstjórn Hrafns
gunnlaugssonar.
15 „Hjónabandsmiðlun og svæðameðferð“, Morgunblaðið, 30. apríl 1982, bls. 34.