Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1876, Qupperneq 97

Skírnir - 01.01.1876, Qupperneq 97
HVERFLYNDI SPÁNVERJA. SAMSÆRI. 97 eptir. Yngsti bróSirinn var Juan Carlos, er lifði í Lundúnum og fyrrum bað ísabellu drottningar. Hann fól syni sínum, Karli þess- um (f. 1848), að halda fram kröfum ættarinnar, og væri synd að segja, að hann hafi ekki reynt það. Hann hefir nú haldið uppi ófriðarskildinum, þó iélegur væri, í samfleytt fjögur ár (1872- 1876), og þykist ennþá ekki, þótt ófriburinn færi svona, vera af baki dottinn með að brjótast til ríkis á Spáni. Fá ríki hafa á síðustu árum haft af öðrum eins byltingum og stjórnleysi að segja og Spánn, enda hafa Spánverjar heldur ekki sína líka meðal siðaðra þjóða að ofsa og hverflyndi; menntun þeirra er drepið niður af ofmiklu klerkavaldi, sem elur hjátrú og hégiljur hjá þjóðinni, og hefir hana því boðna og búna til alls- konar hryðjuverka, sem trúarofsamenn klerka vilja fremja láta. J>að er því ekki við miklu að búast af slíkri þjóð, sem ekki hefir vit á að stjórna sér sjálf, og sitt vill hverja stundina. Stundum eru Spánverjar æfustu þjóðvaldsmenn, og vilja ekki heyra nefnda aðra stjórnarskipun en þjóðstjórn, en áður en hún er á fastan fót komin, hafa þeir breytt skoðun sinni og biðja óvægir um konung. 1868 ráku þeir ísabellu úr landi, og það að maklegleikum, en þá tók við stjórnleysi, þangaðtil Amadeo aumkaðist yfir þá og tók við konung- dómi. Eptir tvö ár varð hann að flýja land fyrir ofstæki höfð- ingjanna og banatilræðum klerka, og varð þeirri stundu fegnastur ab sleppa þaðan óskemmdur. þá varð Spánn iýðveldi að nafninu til, en þeir, sem fyrir því áttu að standa, gátu litlu tauti komið á fyrir ribbungaskap þjóðarinnar, svo að allt gekk á tréfótum. Castelar var raunar á góðum vegi að koma lagi á, meðan hann var forseti, en þegar bezt stóð, var honum steypt úr völdum, og allt komst í sama ólagið aptur. Loks urðu Spánverjar leiðir á þjóðstjórnaramstrinu, og kvöddu Alfons, son Isabellu, til konungs. Hann tók við stjórn í janúar í fyrra, og síðan hafa Spánverjar orðið spakari, hvað lengi sem það verður, og una nú allvel stjórn hans. í fyrstunni voru þeir þó margir, er óánægðir voru með komu hans, einkum sumir af herforingjunum, og gripu því til þess ráðs, sem algengt er á Spáni, aÖ mynda samsæri og ráða konung af dögum. Samsærinu var komið á í Madrid, og fjöldi Skirnir 1876. 7
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.