Tímarit um uppeldi og menntamál - 01.01.1889, Qupperneq 47

Tímarit um uppeldi og menntamál - 01.01.1889, Qupperneq 47
47 vel í þessum liæðum, sem engar sjást á pappírnum. Mikið erviði og mikla nákvæmni verður pví að liaí'a, til pess að koma hörnunum í skilning um petta, en pað er með engu hægara en pví, að láta hörnin sjálf rnæla liæðir og stærðir tiltekinna bletta eins og fyrri heíir verið drepið á um kálgarðinn. Að vísu kemur ekki uppliækkuð mynd á pappírinn, pótt hæðir væru á þeim bletti, sem uppdrátturinn er tekinn af, heldur að- eins grunnmynd, en barnið skilur pó enn lljótara, að hæðahlutföll lands verða eigi sýnd öðruvísi á pappír, en með lit. Reyndar verður pað sjaldan til mikillar fyrii'stöðu við pekkingu landabrjefa, að börn eigi skilji, livernig hæðir eru táknaðar á íiötu brjefi, en pess ber að gæta, að pau hafa opt fjarska mikið fyrir að skilja í pessum leyndardómi. í útlöndum eru víða liöfð upp- hleypt kort (Relieffer), til pess að veita skýra og greini- lega hugmynd um hina náttúrlegu lögun lands eða hjeraðs. pegar pessi upphleyptu kort eru sett á borð, sýna þau fjöll, hæðir, dali, sljettur og höfða eins og peir koma náttúrlega fyrir á landinu, pótt eptir iitl- um mælikvarða sje. J>etta gerir betri áhrif á börniii lieldur en hin ílata mynd, hve góða skugga sem liún svo heíir. IJar er gott að gefa hina fyrstu hugmynd um, livernig vötnum veitir í ýmsar áttir eptir pví, sem landi hallar ásamt mörgu íleiru. En upphleypt kort hafa líka galla, pau eru dýr og þung í vöfum, svo að ekki er gott að sýna mörgum börnum pau í einu; liæða hlutföll þeirra eru heldur eigi rjett, pví að fjöllin verða að verasýnd miklu hærri, en pau í raun og veru eru, til pess nóg geti borið á peim í samanburði við sljett- urnar. Hin upphleyptu kort geta að eins verið af litl- um landslilutum eins og t. d. Alpafjöllum, eða borgum og peim landshlutum, sem að eiuhverju leyti pykja merkilegir. J>að er mjög lítið útlit fyrir að alpýðu-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Tímarit um uppeldi og menntamál

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit um uppeldi og menntamál
https://timarit.is/publication/134

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.