Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.12.1974, Qupperneq 114

Tímarit Máls og menningar - 01.12.1974, Qupperneq 114
Tímarit Máls og menningar aristafla fomfáleg og umgerð utan um nýstárleg. Sú dvergasmíð er gerð af nemanda Stefáns myndskera, og hét sá maður Jóhannes og þótti svo yfrið efnilegur að gizkað var á að liann færi til Svíþjóðar til að afla sér frekari leikni í list sinni, en af því varð ekki, heldur fór hann langa leið að hitta unnustu sina, varð úti og dó. Og mun nú fátt til marks um hagleik hans nema þessi altaristafla. Allar frásagnir af þessum landshluta, einkum séu þær gamlar, eru vofeif- legar og dimmar, en reyndar sat hér eitt hið elskulegasta ljóssins skáld á sævarbergs stalli og sá út í drungann, en hann var eiginlega ekki Snæfelling- ur, heldur af einlægum biskupum kominn og þeirra frúm. Móðir hans varð svo gömul að hún gleymdi áttum og tungli, hélt sumar vera á vetri, og hey- skap í hríðarbyljum hinum hörðustu sem komið hafa síðan á sautjándu öld. Sjálfur var hann hinu sama sári særður sem öll skáld hafa verið á öllum öld- um, hann elskaði stúlku. Það segja þeir sem þekkja að fátt geti ömurlegra. Sama er hve fögur stúlkan er og góðhjörtuð, nema verra sé, og þetta vissu fornskáldin: böl gerir mig fölvan, sá geisli sýslir . . . óþurft mína, o. s. frv. án enda. Aldrei annað. Aldrei neitt gott. Annað skáld ólst þarna upp: halt eins og Byron, skáld eins og Byron, kvennagull eins og Byron. Af böli jarðvistar sinnar fékk hann ómældan skammt, en vegna þess líklega að hann átti enga stúlku til að þreyja, tók hann sér fyrir hendur að yrkja um hitt (þ. e. a. s. ómælda skammtinn). Síðan orti hann ekkert. Það er álitið að þetta geri ekkert til, eitt kvæði getið verið betra en mörg, og skyldu menn, sem ekki eru í rónni fyrr en þeir hafa komið út 20 bindum, hugleiða þetta. Við leituðum að skáldum eins og saumnál og fundum fleiri, og eru sum sögð hafa dáið úr sulti, en önnur hjarað, en flest urðu að engu, gerðu annað- hvort aldrei að fæðast eða dóu ófulburða eða nýfædd, grétu, grétu og grétu, og heyrist gráturinn enn upp úr leiðum og ofan úr holtum, og eitt orti vísuna: Móðir mín í kví, kví .. . en bezt orti það hið fyrirkomna skáldbarn, sem kvað vísu þessa: Eg er skjótur eins og valur / undirförull sem kjói, / föðurland initt er Flókadalur, / fæddur er ég á Mói. Þjóðskáld hefði hann orðið. Að prestum gerðum við ekki mikla leit, og er það verkefni óleyst, jafnvel Ásgrímur Hellnaprestur heyrðist ekki nefndur, svo frægan sem Espólín hefur annars gert hann. Séra Árni á Stórahrauni var ofarlega í minningunni, enda lét hann skrifa fyrir sig sex bækur og kosta til þess mörgum árum, gerði hann enda Snæfellinga fræga. Eða var hann látinn láta skrifa fyrir sig? 240
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.