Skírnir - 01.01.1963, Side 25
Skírnir
Handritastofnun Tslands
21
ig grein fyrir nauðsyn þeirri, sem væri á rannsóknum hand-
rita og útgáfum eftir handritum í samræmi við kröfur vorra
tíma. Bréfinu lauk með þessum orðum:
„Samkvæmt framansögðu virðist nauðsyn á, að íslenzka
ríkið leggi fram fé til rannsókna íslenzkra handrita frá fyrri
öldum og útgáfu eftir þeim. Eftirfarandi tegundir bóka virð-
íst hér eiga að leggja áherzlu á:
1) Ljósprentaðar útgáfur handrita. Þrátt fyrir safn Munks-
gaards er hér af nógu að taka, enda séu ljósprentuð bæði skinn-
handrit og pappírshandrit, eftir því sem ástæða þykir til.
2) Stafréttar útgáfur einstakra handrita, sem af einni
astæðu eða annarri þykja þess verð.
3) Útgáfur grundvallaðar á nákvæmri rannsókn og sam-
anburði handrita með öllum þeim orðamun, sem nauðsyn er á.
4) Rit um íslenzk handrit, skyldleika þeirra, stafsetningu,
skrift o. s. frv.
Enn virðist ekki tími til kominn að athuga, hvort ástæða
þyki til að láta gera smáfilmur eða „fótóstöt“ af íslenzkum
handritum, sem ekki eru nú varðveitt hér á landi.
Það liggur í hlutarins eðli, að í sambandi við það útgáfu-
verk, sem hér um ræðir, mundu gerðar tilraunir um notkun
nýrra tækja við lestur og ljósmyndun, svo sem notkun lampa
með útfjólubláu ljósi.“
Menntamálaráðherra óskaði nú eftir nánari greinargerð,
og rituðu þeir Ólafur Lárusson og Einar Ól. Sveinsson að nýju
bréf 3. des. 1954. Er þar rækilegri útlistun á tilhögun þeirri,
sem þeir hugsuðu sér. Gert er ráð fyrir þriggja manna nefnd,
sem Heimspekideild Háskólans kysi, eða menntamálaráðherra
skipaði. Rætt er nokkuð um kostnaðarhliðina og lagt til, að
varið sé til þessa starfs 100 þúsund krónum á ári.
Þessa upphæð útvegaði ráðherra á fjárlögum 1955. Nefnd-
ina fól hann Heimspekideild að kjósa. Af sérstökum ástæðum
urðu nefndarmenn fjórir, þeir prófessoramir Þorkell Jóhann-
esson, Alexander Jóhannesson, Ólafur Lámsson og Einar Ól.
Sveinsson. Árið 1960 andaðist Þorkell Jóhannesson, og kaus
Heimspekideild í hans stað prófessor Hrein Benediktsson.
Snemma árs 1961 dó Ólafur Lámsson, en um það leyti vom