Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.05.2020, Side 143
GUðRÚn STEInÞóRSDóTTIR
142
alvarlegan skaða eða ógnun við heilsu persónunnar sjálfrar eða annarra“.51
Það er afar misjafnt hvernig fólk með áfallastreituröskun minnist sálrænna
áfalla. Sumir virðast til dæmis muna eftir atburðinum í smæstu smáatriðum
á meðan reynslan er alveg hulin öðrum. Þá eru það þeir sem segjast jafnvel
upplifa hvort tveggja; þeir muna í fyrstu ekki eftir áfallinu en síðan rifjast það
upp smátt og smátt og minningin af því verður æ nákvæmari.52
Í bókinni The Body Keeps the Score bendir geðlæknirinn Bessel van der
Kolk á að hvort við munum eftir tilteknum atburði yfir höfuð og hversu
nákvæmlega fari einkum eftir því hversu mikið atburðurinn kemur okkur
persónulega við og hve tengdar minningarnar eru tilfinningum en því
sterkari tilfinningaleg tengsl því meiri líkur eru á að atburðurinn geymist
í minninu.53 Samkvæmt van der Kolk er þetta þó aðeins satt og rétt upp að
ákveðnu marki því þegar einstaklingur stendur andspænis skelfingu, einkum
þeirrar sem skapast vegna óumflýjanlegs áfalls, bregst minniskerfið.54 Fyrir
vikið minnist einstaklingurinn áfallsins á annan hátt en annarrar reynslu.
Van der Kolk telur semsagt að trámaminni, það er „minni um atburð sem
hefur orðið tiltekinni persónu áfall“55, sé öðruvísi en annað minni.56
51 Bergljót Soffía Kristjánsdóttir, „óvistlegar herbergiskytrur“, bls. 129. Lýsingin
er bein þýðing Bergljótar Soffíu úr grein eftir Bessel A. van der Kolk, James W.
Hopper og Janet E. Osterman en á ensku hljómar tilvitnunin svona: „the person
experienced, witnessed or was confronted with an event or events that involved
actual or threatened death or serious injury, or a threat to the physical integrity of
self or others“. Bessel A. van der Kolk, James W. Hopper og Janet E. Osterman,
„Exploring the nature of Traumatic Memory. Combining Clinical Knowledge with
Laboratory Methods“, Trauma and Cognitive Science. A Meeting of Minds, Science and
Human Experience, ritstjórar Jennifer J. Freyd og Anne P. DePrince, new York: The
Haworth Maltreatment og Trauma Press, 2001, bls. 9–32, hér bls. 11.
52 Bessel A. van der Kolk, „Trauma and Memory“, Traumatic Stress. The Effects of
Overwhelming Experience on Mind, Body, and Society, ritstjórar Bessel A. van der Kolk,
Alexander C. McFarlane og Lars Weisaeth, 1996, bls. 279–302, hér bls. 282–284.
Tekið skal fram að algengur fylgifiskur tráma eru ágengar minningar um atburðinn.
Slíkar minningar geta tekið á sig mörg ólík form en til dæmis geta þær falið í sér tíð
endurlit, tilfinningar eins og reiði og kvíða, martraðir, svefnleysi og ýmis líkamleg
einkenni. Bessel A. van der Kolk og Alexander C. McFarlane, „The Black Hole of
Trauma“, bls. 5–15.
53 Bessel A. van der Kolk, The Body Keeps the Score, bls. 177. Hann nefnir til dæmis að
flestir muni enn atburðina sem áttu sér stað 11. september 2001 en ekki endilega
hvað gerðist 10. september sama ár. Sama heimild, bls. 177.
54 Sama heimild, bls. 178.
55 Bergljót Soffía Kristjánsdóttir, „óvistlegar herbergiskytrur“, bls. 129.
56 Bessel A. van der Kolk, „Trauma and Memory“, bls. 282. van der Kolk og
samstarfsmenn hans hafa útbúið mælitæki sem þeir kalla Traumatic Memory Inventory