Freyr - 01.01.1955, Side 54
Hafragras á vetrarmýrinni á Vífilsstöðum.
Við gildistöku ræktunar-
samb.laga 1940—194.5 . . 65.5% .‘54.5%
Árin 1946—1950 ........... 75.6% 24.4%
Ekki má þó skrifa fóðurgildisaukningu
töðunnar eingöngu á reikning tilgreindrar
löggjafar, þó segja megi að hvorutveggju
þessi lög hafi verið öflug lyftistöng auk-
innar ræktunar í landinu.
Frá því jarðræktarlögin tóku gildi. hefur
þátttaka bænda í hinum árlegu ræktunar-
framkvæmdum aukizt. jarðabótamönnum
fjölgaði þó mest eftir að félagsleg samtök,
ræktunarsamböndin, tóku að sér jarð-
vinnsluna. Þó kemur fram verulegur mun-
ur í sýslunum og einstökum hreppum inn-
an sýslnanna um þátttöku bænda í rækt-
uninni.
Meðaltalstala allra þeirra, er framkvæma
styrkhæfar umbætur á jörðum sínum, hef-
ur greinilega aukizt frá því ræktunarsam-
böndin voru stofnuð, svo sem eftirfarandi
tölur sýna: Hundraðshluti
Jarðabótamenu búenda
1941—1945 3099 GO 40
1946—1950 4000 62%
1951 4249 65%
1952 4331 67%
1953 4407 69%
Jarðræktarlögin skapa vakningu í rækt-
unarmálum. Ein saman náðu þau þó að-
eins því marki. að rúmur helmingur bænda
vann árlega að umbótum á jörðum sínum.
Allt fram til 1940 var véla- og verkfæra-
kostur ófullnægjandi. Það, ásamt fólks-
fækkuninni, hindraði að bændur gætu kom-
ið í framkvæmd stærri átökum árlega,
jafnframt hinum daglegu bústörfum. Vleð
lögunum um jarðræktar- og húsagerðar-
samþykktir í sveitum, eru ákveðin fram-
lög úr framkvæmdasjóði ríkisins, til kaupa
sameiginlegs vélakosts fyrir ræktunarsam-
böndin. Með breytingu jarðræktarlaganna
1943, er vélasjóður efldur og honum ákveð-
in þau verkefni, að kaupa og sjá um rekst-
ur á skurðgröfum ríkisins. Þessar hvoru-
tveggja ráðstafanir hafa stutt að því, að af
bændum hafa fleiri getað unnið að um-
bótum árlega á jörðum sínum. Hefur það
mjög bætt aðstöðuna, einkum fyrir ein-
yrkjunum.
Vonir standa til. að ræktunarsamböndun-
um takist ennþá að stækka þann hóp
manna, er árlega framkvæma ræktun á
jörðum sínum.
Á það má benda, að verulegur hluti
hinnar árlegu framræslu er verk, sem unn-
ið er fyrir framtíðina. Ef athugað er hve
mikið hefur verið ræst fram síðustu árin
með vélgröfum, sést, að það er um 7000 ha
árlega og frá því gröfurnar tóku til starfa
44
fimmtíu ára
FREYR