Freyr - 01.01.1955, Side 100
Tvær einblendings ær með dilkum, undan
einblendings hrút.
gekk í þá átt, að fóðurskortur og fellir hyrfi
úr sögunni.
Á þessu tímabili mun hafa verið ægileg-
asti fóðurskortur og fjárfellir 1859. Eftir
1900 bar á fóðurskorti 1906, þó ekki al-
mennt til baga. Aftur vorið 1916, gáfust
hey svo gersamlega upp í sýslunni, að tal-
ið var. að ekki hefði verið til strá, þegar
búfé var framgengið, nema 30 vættir hjá
Jónasi Jónssyni bónda að Lundarbrekku.
Almennt var búpeningi bjargað með mikilli
rúgmjölsgjöf.
Þrifun sauðfjár.
Fyrir 1890 var þrifaböðun sauðfjár ná-
lega óþekkt. Helztu úrræði gegn lús og
kláða var að nota tóbakssmyrsl, saxað tó-
bak og fita soðið saman, ullinni flett sund-
ur hér og þar um kroppinn, og þessum
smyrslum nuddað í bjórinn og ullina. Þetta
var algerlega ófullnægjandi til að útrýma
lús og kláða, en kannske betra en alls ekk-
ert. Fyrir aldamótin var fjárkláðinn orð-
inn mjög útbreiddur um S.-Þingeyjarsýslu.
Páll Briem amtmaður lét kláðamálið til
sín taka, og gerði sterkt átak til að út-
rýma fjárkláðanum úr landinu. Hann út-
vegaði norskan framkvæmdastjóra, 0.
Myklestad, og fór útrýmingarböðunin fram
árin 1903 og 1904, og heppnaðist um Norð-
ur- og Austurland og annars staðar þar,
sem reglum Myklestads var fylgt. Margir
bændur voru lengi tregir að þrifa fé sitt
með böðun, skorti og lengi hentug baðtæki,
og góða aðstöðu. Baðcfnið, sem notað var
fyrst eftir útrýmingarböðunina, var kreólín,
sem reyndist mjög lélegt til þrifunar.
Eftir 1910 breyttist þetta til batnaðar.
Bændur fóru þá að steypa baðker og hafa
steyptan garða fyrir sigpall í líkingu við
skozk baðtæki, sem við Jón bróðir minn
hvöttum til að komið yrði upp, og leið-
beindum um gerð þeirra.
Árið 1909 unnum við Garðar Gíslason
heildsali í Leith, að því í sameiningu að
innleiða Coopersbaðefnin, sem framleidd
voru þá í Birkhamsted á Englandi. Bað-
efni þessi tóku langt fram kreólínbaðefn-
um, og fóru sigurför um landið, og eru
því bændur almennt farnir að þrifa fé sitt
árlega í sundbaðkerum.
Það voru hörð örlög, að þurfa — vegna
karakúlpestanna — rétt eftir 1940, að
ganga gersamlega milli bols og höfuðs á
hinu ágæta kynbætta Suður-Þingeyska
fjárkyni. En við áttum á vöxtum, austan
Jökulsár á Fjöllum, góða kynbótastofna,
sem nú hafa flutzt í sýsluna aftur, og vest-
an Skjálfandafljóts fé af kynstofni Eggerts
Jónssonar á Kleifum, sem vonir standa til,
að farsæli líf og líðan íbúanna framvegis.
90
fimmtíu ára
FREYE