Árbók Háskóla Íslands

Årgang

Árbók Háskóla Íslands - 02.02.1923, Side 44

Árbók Háskóla Íslands - 02.02.1923, Side 44
Skýringar. 1. vísa. helgar kindir, hin heilaga ætt, goðin (kind -- afkvæmi; sami stofn og i: kyn, konr, konungr, kundr o. s. frv.). Sumir skýrendur ætla þó, að með þessum orðum sé átt við menn, en ekki goð. Sé mennirnir ávarpaðir þannig, annað- hvort af því að völvan mæli til þeirra á helguðu þingi (Miillenhoíf), eða af því að svo megi vel nefna niðja Heim- dallar (DH). En samkvæmt síðara hluta vísunnar og um- gerð kvæðisins, eins og hún hefur verið skilin hér að fram- an, mælir völvan fyrst og fremst til eins guðanna, óðins. En eldmóður skáldsins, sem veit, að hann er að hefja kvæði um örlög allra goða og manna, knýr hann til þess að láta völuna ávarpa þær verur, sem hlut eiga að máli. Frá sjón- arhól skáldsins »sér vitt um veröld hverja«. Eins og hirð- skáld litaðist um í konungshöll og bað hirð og konung hljóðs, svo litast völvan um í mannheimi og goðheimi um leið og hún hefur spá sína. meiri ok minni mögu Heimdalar. Þessi kenning er þvi merkilegri, sem hún er einstæð. Ekkert annað skáld hefur, svo menn vili, gripið til þess að kenna mannfólkið við Heimdall (eða Ríg), svo mjög sem þótti þó þurfa marg- breytni við i þeim kenningum. Ef Rígsþula væri glötuð, væri engin ráð til að skýra þessa kenningu. Þvi er vafalaust beint samband milli Völuspár og Rígsþulu — kvæðisins, sem segir ekki einungis frá þvi, hvernig Heimdallur varð ættfaðir nýrra kynslóða, heldur hvernig stéttir greindust þaðan, urðu »meiri og minni«. Hér skal ekki farið út í að rekja uppruna efnisins í Rígsþulu, né deilt um aldur þess kvæðis.1) Eitt er 1) Finnur Jónsson lelur Rígsþulu orta um 900 (Litt. hist. I, 67, 194, Arkiv XXXIII, 157 o. áfr.), Heusler ekki eldri en frá 12. öld (Herrigs Archiv, CXVI, 270 o. áfr.). Neckel er á sömu skoðun og Heusler, og telur Völuspá i sinni núverandi mynd (raeö dvergatalinu) fyrirmynd
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156

x

Árbók Háskóla Íslands

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Háskóla Íslands
https://timarit.is/publication/588

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.