Ritmennt - 01.01.2003, Blaðsíða 119

RITMENNT
VÖKUMAÐUR, HVAÐ LÍÐUR NÓTTINNI?
Engla blessadur her!
Hann er stadarens Hlijf,
Geime vor Hws,
Guds Son JEsus,
Goofi, Anda, Saal og Lijf.
Kluckann Toolf.
Mid-nættes mundu Tijder,
Mey barst Lausnarenn fraa,
Huggast þvi Heimur vijde,
Hver annars fallenn laa;
Kluckan Toolf qvedur vid,
Af Hjartans Grunn,
Huga og Munn,
Hans Valde felest þid.
Kluckann Eitt.
Olc þitt, O JEsu kiære!
Unn oss med Þolgiæde,
Draga, þo þwngt sie Fære,-
Þu ert vor Frelsare.
Kluckann Eitt er nu riett,
Þijn Lyknar Hond,
Vor greide Grond,
Giorest þa Byrdenn liett.
Kluckann Tvo.
Ast-rijka Ung-Barn Christe!
Ædst Lof syngium þier lraatt,
Þig fædast laata lyste,
Lioos Heims, aa Myrkre Naatt,
O Guddooms Andenn liaar,
Lijs oss so liier,
Þig lijtum vier,
Lofande umm eilijf Ar!
Kluckann Þriu.
Nu vijkur Noottenn docl^va,
Naalgast Dagurenn klaar,
Eins laat Gud undann hrocka,
Oss þaa, sem brugga Faar:
Vor Klucka lcallar Þriu,
Gief Hiaalp og Daad,
Gief þijna Naad,
Oss goode Fader nu!
En Slcandse orn os slaae!
Selv vogte lian Byen vel!
Vor Hus og Hjem
Har Gud i Gjemm',
Vor ganslce Liv og Sjæl.
Klokken Tolv.
Det var om Midnats Tide,
Vor Frelser lran blev fod,
Til Trost al Verden vide,
Sonr ellers var forod.
Vor Klolclce er slagen Tolv.
Med Tunge og Mund.
Af Hjærtens Grund
Befal eder Gud i Vold!
Klokken Eet.
Hjælp os, o Jesu lcjære!
Vort Kors i Verden lrer
Taalnrodelig at bære!
Der er ei Frelser fler'.
Vor Klolclce er slagen Et.
Ræk os din Haand.
O Trosternrand,
Saa vorder Byrden let.
Klokken Toe.
Du nrilde Jesu lille,
Sonr havde os saa lcjær.
I Morlce fodes vile,
Dig skee Lov, Pris og Ær'.
Du, værdig' Helligaand,
Oplyse os
Evindelig,
At vi dig slcue kan.
Klokken Tre.
Nu slcrider Natten sorte,
Og Dagen stunder til,
Gud, lad denr hlive borte,
Sonr os bedrove vil!
Vor Klokke er slagen Tre.
O Fader fronr!
Til Hjælp os lconr,
Din Naade os betee!
115